Formel 1   01/04/09

Toyota dropper appel
Efter løbet i Melbourne blev Jarno Trulli frataget sin 3. plads som i stedet gik til Lewis Hamilton. Straffen blev på 25 tillægssekunder og kostede dermed Trulli alle chancer for at score point. Teamet valgte at forbeholde sig retten til at appellere, men den mulighed gør de ikke brug af.

Teamet har her til formiddag udsendt en meddelelse der lyder at de efter flere overvejelser ikke har tænkt sig at følge op på deres ret til at appellere. Blandt andet har de kigget på tidligere afgørelser som appelretten har givet og nået konklusionen at en appel givetvis blot vil blive afvist. Teamet mener at artikel 152 §5 vil give dem problemer ved en given appel. Oversat lyder artiklen: "Drive through straffe eller pit stop (stop-and-go) sammen med visse straffe der er angivet i FIAs mesterskabsreglement hvor det direkte er beskrevet, kan ikke indgives til appel."


Jarno Trulli må se sit hårde arbejde tabt - igen
(Foto: Toyota F1)

Med tanke på dette har Toyota droppet appellen - og dermed er resultatet af det australske Grand Prix 2009 officielt.

Benji


Læs mere om:
  • Jarno Trulli
  • Panasonic Toyota Racing
  • 29/03/09 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk