DM Rally   31/03/09

Landskamp Tyskland – Danmark i Schleswig
For første gang mødes Tysklands og Danmarks højest rangerende rallykørere hinanden. Det sker i ADAC Wikinger Rallye den 3. - 4. april i Schleswig. Medens det for de danske kørere er premiereløb på årets mesterskab, havde de tyske kørere DRM-premiere for nylig i ADAC Rallye Oberland i Peiting i Bayern.

Den geografiske afstand mellem de to steder er næsten 1000 km, men ”Oberland” er alligevel ganske tæt på Schleswig. Der findes nemlig en lille by ved navn Oberland ved Süderbrarup og kun ganske få hundrede meter fra hastighedsprø-ven Uhlekuhl. Forskellen mellem de to DRM løb er også stor i højden! I Bayern kører hastig-hedsprøverne op i nærheden af 1000 m. o.h., medens prøverne i Wikingerne kun ligger en anelse over havet!


(Foto: Jürgen Krabbenhöft)

De tyske kørere er meget spændte på DRM-premieren i det høje nord. Peter Corazza fra Sachsen kommer med sin Mitsubishi Lancer til Schleswig som aktuelt nr. 2 i sit mesterskab.
”Jeg glæder mig til Wikinger Rallye. At se noget nyt, at lære en anden region at kende, er for mig også en grund til at køre rally” forklarer bronzevinderen fra sidste års tyske mester-skab. ”Jeg har hørt at prøverne er meget specielle med mange blinde toppe, og det er jo ikke lige hvad man ellers forventer i et kystområde. Alt er nyt, og det er jo ensbetydende at alle har lige gode chancer.”

Helt som den regerende Danmarksmester Max Christensen stiller DRM sølvvinderen Sandro Wallenwein fra Stuttgart for første gang til start i den helt nye Subaru Impreza version N14.
”Alt er nyt, både bilen og prøverne. Men på nye og ukendte hastighedsprøver har vi altid været med helt fremme – nye løb og prøver ligger til os” - erklærer Wallenwein på spørgsmålet om sine forventninger.

Den regerende tyske rallymester Hermann Gassner kommer med sin Mitsubishi Lancer Evo X fra Tysklands fjerneste hjørne mod sydøst, Surheim, og han bemærker spontant:
”Det første der slår mig er, at der er skrækkelig langt derop.”
Efter en tidskrævende rutschetur i sneen under Oberland rallyet, skal Gassner nu virkelig i gang med at indhente sine konkurrenter for at forsvare titlen.

Feltet på 79 startende fra fire nationer byder på alt, hvad et ægte fan-hjerte kan begære. Tre af de helt aktuelle Super2000 køremaskiner, Mitsubaru Lancerpreza’er i mange for-skellige versioner, og ikke mindst to Porsche 911 GT3, for nu blot at nævne bilerne hos enkelte af topkørerne!

Et mandskab udtrykker som ingen anden intentionen med det tysk-danske samarbejde. Lokalmatador Ralf Bonde fra Steinberg kaster sig med sin røde BMW med start nummer 49 ud på de 14 hastighedsprøver over mere end 150 km sammen med sin danske co-driver Ervin Gottschalk. I de tidligere udgaver af Wikinger Ralye var mandskabet altid med helt fremme. Men Bonde er realistisk:
”Med det startfelt vil en placering i top-tyve være en rigtig god succes for os.”


(Foto: Jürgen Krabbenhöft)

Efter starten fredag kl. 19:40 foran Gottorp Slot i Schleswig falder de første sportslige udfordringer på tilskuer-rundbanen i Lottorf. Lørdag er fan-området på det tidligere kaserneområde ”Auf der Freiheit” i Schleswig by knudepunkt og centrum (tilkørsel via den tidligere kaserneport i krydset Knud-Laward-Strasse / Holmer Noorweg).
Hele tre gange afvikles der her en tilskuer-rundbane med både driftkurve og vandgennemkørsel. Her er også servicepladsen – en lovende mulighed også for autografjægere!

Et yderligere highlight for rallyfans er gruppen Slowly Sideways. 45 minutter før den første rallybil på prøven starter dette rullende rally-museum sit show med originale eller nybyggede rallybiler fra en endnu ikke alt for fjern rally-fortid. Showet byder på gensyn med alt fra Saab 96 til Mercedes 500.

Yderligere oplysninger, den komplette startliste og meget mere findes på hjemmesiden wikingerrally.dk.

Jürgen Krabbenhöft


Læs mere om:
  • 04/04/09 - Tyskland - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk