Formel 1   28/03/09

Pole til Button og Brawn GP
Barrichello 2'er i Australien
Det nye hold - Brawn GP - fik en drømmedebut i Formel 1, da de to kørere Jenson Button og Rubens Barrichello besatte første startrække til løbet i morgen tidlig.

Helt overraskende var det ikke, da Brawn racerne har været solide i testkørslerne op til løbet, men alligevel er det imponerende at de har været i stand til at omsætte testkørslerne til rigtige resultater.

Der har også været snak om at Brawn GP (og andre) havde en fordel omkring nogle aerodynamiske spidsfindigheder ved udstødningen. Indtil videre er det blevet godkendt af FIA og tiderne er heller ikke entydige omkring fordelen.

En anden fordel, og den er helt sikkert ganske reglementeret, som Brawn har haft, er at Honda allerede efter få løb i 2008 kastede håndklædet i ringen og skiftede fokus til 2009 og de mange regelændringer der ville komme. Det har givet teamet en unik fordel, at de så længe har koncentreret sig om fremtiden, mens McLaren og Ferrari begge blev tvunget til at holde fokus på 2008 hvis de ville vinde VM.


Jenson Button kørte Brawn GP til pole - hvem havde troet det for en måned siden?
(Foto: Bridgestone Motorsport)

I anden startrække finder vi Sebatian Vettel, ny mand hos Red Bull, foran Robert Kubica i BMW. Tredie række er en Toyota række, da vi først har Nico Rosberg i den Toyota drevne Williams, efterfulgt af Glock i fabriksbilen. Nr. 7 og 8 er Massa som bedste Ferrari mand, foran Jarno Trulli, inden den anden Ferrari med Raikkonen kommer på 9. pladsen.

Mark Webber i Red Bull runder top 10 af. Og dermed også de 10 kørere der klarede sig igennem til Q3. I Q2 segmentet finder vi flere store navne, blandt andet Nick Heidfeld på en 11. plads, der er foran et endnu størrer navn på 12. pladsen - Fernando Alonso. Først på 15. pladsen finder vi den regerende mester Lewis Hamilton. Foran ham har vi Kovalainen og Nakajima.

I Q1 blev følgende elimineret, fra toppen: Buemi; Piquet; Fisichella; Sutil og Bourdais.

Martin Møller-Thomsen


 
Reklamer

Peugeot Holbæk


Peugeot Roskilde