Swift Challenge   12/03/09

Suzuki Swift Challenge med største præmiesum
Med et flot mesterskab i Danish Endurance Championship i 2008, har Jørgen Hansen, Skærbæk vist, at han er en fremragende banekører. Med ægte jysk beskedenhed mener de fleste vel heller ikke, han er så helt en ringe autoforhandler.
– Og hvorfor skal Jørgen Hansen så bruge sine kræfter på at være administrator inden for motorsporten?

Det er baggrunden for, at der er indgået et samarbejde mellem Jørgen Hansen og Driftsforeningen Padborg Park, om at videreføre klassen Suzuki Swift Challenge i regi Driftsforeningen i stedet for, at Jørgen Hansen skulle være promotor. En uenighed med DASU om betingelserne for kontrakten har heller ikke gjort det lettere at få denne nye klasse ud og køre i 2009.

Aftalen mellem parterne er nu på plads, og det er derfor alene formalia, som skal klares inden denne nye spændende klasse kommer til at køre i 2009 – og de problemer, der er, rydder vi nok af vejen ved et konstruktivt samarbejde med DASU Bestyrelse, siger direktøren i Driftsforeningen Padborg Park, Holger Møller-Nielsen.

På den anden side siger Jørgen Hansen det rent ud:
- Hvorfor skulle jeg bruge penge på at betale for en kontrakt om at køre en ny klasse, hvor jeg egentlig mener, at jeg skulle have støtte til det i stedet for? Nu bruger jeg pengene til et sponsorat til klassen, og det er alle vel glade for.

Forberedelserne til Suzuki Swift Challenge har ikke ligget stille, selv om der har været fnidder om kontrakterne. Der er samlet en præmiesum for klassen på hele 75.000 kroner, og det er foreløbig det højeste beløb, der er udsat i en enkelt klasse i dansk bilsport i år.

Det med pengene er på plads, og der blive kørt Suzuki Swift Challenge i 2009 således:
Træningsløb den 18. april på Padborg Park og herefter løb således, 9. og 10. maj på FDM Jyllandsringen – som sprintløb sammen med 0 til 1600. Den 6. og 7. juni på Padborg Park – som sprintløb sammen med 1600 Challenge. 23. og 24. maj på Padborg Park sammen med 1600 Challenge, 27. og 28. juni på FDM Jyllandsringen – som sprintløb sammen med 1600 Challenge. 8. og 9. august på Padborg Park – som sprintløb sammen med 1600 Challenge. 29. august på RD som sprintløb. 5. september på Padborg Park 2 x 45 minutter som Challenge løb, og finale den 10. oktober på Padborg Park 2 x 45 minutter finaleløb som Challenge.

Holger Møller-Nielsen


Læs mere om:
  • Jørgen Hansen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde