WTCC   05/03/09

Curitiba - optakt
Nu starter WTCC sæsonen
Den kommende weekend starter dette års FIA World Touring Car Championship med to løb på Autódromo Internacional de Curitiba banen i Brasilien, hvor vi for første gang skal følge Kristian Poulsen i en fuld sæson i VM klassen.

Autódromo Internacional de Curitiba banen er 3,7 kilometer lang, og lagde også asfalt til mesterskabsafdelinger i 2006, 2007 og 2008 sæsonen.
2006 vandt den spanske SEAT Leon kører Jordi Gené og BMW køreren Andy Priaulx, hvilket blev overværet af 34.000 tilskuere.
Til løbene i 2007 og 2008 voksede tilskuer antallet til 45.000, og de så henholdsvis BMW kørerne Jörg Müller og Augusto Farfus Jr. samt SEAT kørerne Yvan Muller and Gabriele Tarquini tage sejrene i de respektive løb.

Til dette års mesterskab er der tilmeldt 26 biler, med kørere fra 14 forskellige nationer, det er dog kun de 24 der stiller op til løbet på Curitiba banen - Åbningsløbet.
Plads nummer 25 vil fra løbet i Marrakec blive besat af en tredje SEAT fra Sunred teamet, der primært vil blive kørt af vinderne af de enkelte afdelinger i SEAT Eurocup mesterskabet.
Den 26. og sidste plads i feltet har Honda sat sig på, men de har endnu ikke alle deres kontrakter på plads.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Curitiba
  • 08/03/09 - Curitiba - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde