ALMS   28/01/09

'Sebring Winter Test' - dag 2
American Le Mans SeriesPå andendagen i den første store test i år på Sebring banen i Florida, forsatte forberedelserne til årets ALMS serie - og især det kommende 12 timers løb på netop Sebring.

Også på andendagen af den 3 dage lange test på Sebring, var det Simon Pagenaud fra de Ferran Motorsport i én Acura ARX-02a LMP1, der var hurtigst. Tiden fik et godt dyk nedad, for Simon Pagenaud kørte en tid der hed 1:44.814. Det var faktisk en forbedring af rekord kvalifikationstiden fra 2007, sat af Marco Werner. Men også Scott Dixon og Gil de Ferran var rigtig godt med, men den unge franskmand har imponeret alt og alle.

Adrian Fernandez satte den næsthurtigste tid. Bilen - én Acura ARX-01b LMP2 - som er indsat af Lowe's Fernandez Racing, overraskede måske nogen. Især Patrón Highcroft Racing som deltager i en Acura ARX-02a magen til de Ferran Motorsports.

For flere af kørerne som kører i den nye Acura, har det været en yderst positiv overraskelse. Bilen er som flere kørere omtaler den, meget mere sofistikeret end tidligere modeller. Sofistikeret skal nok læses som avanceret. I hvert fald er det sikkert at efterhånden som de respektive teams lærer bilen at kende, så bliver det også lettere at finde de rigtige setups, hvilket Simon Pagenaud allerede har bevist.


de Ferran Motorsports
(Foto: ALMS)

Porsche har til 2009 sæsonen opgraderet deres 2008 911 GT3 RSR model væsentligt. Der er adskillige teams som anvender den nye racer, og blandt dem de to halv-officielle Porsche teams, Flying Lizard Motorsports og Farnbacher Loles Racing. Grundet nye regler omhandlende blandet andet restriktioner på luftindtagelsen og bilernes ridehøjde, forlyder det fra blandt andet disse to teams, at mange af dataene fra 2008 faktisk ikke kan bruges, så man starter stort set fra nul. Trods det er Porscherne alligevel hurtigst i deres klasse.

Måske lidt overraskende var Panoz Team PTG bilen tredjehurtigst i denne klasse. Og så alligevel ikke. Bilen opnåede 4 sejre i sidste sæson i klassen.
Testens sidste dag bliver kørt i dag onsdag.

Dons


Læs mere om:
  • Adrian Fernandez
  • Gil de Ferran
  • Scott Dixon
  • Simon Pagenaud
  • de Ferran Motorsports
  • Farnbacher Loles Motorsports
  • Flying Lizard Motorsports
  • Highcroft Racing
  • Lowe’s Fernandez Racing
  • Sebring
  • 21/03/09 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk