Formel 1   16/01/09

Ligebehandling hos Ferrari
De gamle tider med 1. og 2. kørere er forbi hos Ferrari insisterer team manager Stefano Domenicali der ikke ser nogen problemer, i at begge Ferrari kørere er sultne efter et verdensmesterskab

I Schumacher æraen var det ingen hemmelighed, Michael Schumacher var Ferrari’s et og alt, det var Schumacher eller intet for det legendariske italienske team, men nu har holdningerne ændret sig hos det Marenello baserede hold. Team manager Stefano Domenicali der overtog posten da Jean Todt efter 15 år som Ferrari’s team manager valgte at forlade stillingen, understreger endnu engang at der ikke findes 1. og 2. kørere hos Ferrari længere;

”Jeg ser det ikke som et problem at vi har 2 meget dygtige kørere der begge går efter at vinde VM i år. I 2008 mistede vi ikke 1 eneste point på grund af kørernes indbyrdes fighten, Ferrari satser alt for at vinde VM i år og vi bakker fuldt op om både Kimi Raikkonen og Felipe Massa”, udtaler Domenicali der har været ansat hos Ferrari siden 1991.


Felipe Massa og Kimi Raikkonen har frit spil i 2009
(Foto: Ferrari)

”Jeg synes Massa er blevet meget mere moden som kører før lavede han enkelte fejl, men dem synes jeg ikke vi ser mere.
Raikkonen havde en lidt skuffende 2008 sæson, men Kimi er som altid god til at presse sig selv til at præstere endnu bedre.
Jeg forventer en meget hård kamp om 2009 mesterskabet specielt taget de nye regler i betragtning, men Ferrari vil gøre sit bedste for at bringe titlen hjem til Italien endnu engang”, siger Domenicali ved Ferrari’s præsentation af F60 raceren og afslutter med en slutbemærkning om de efterhånden obligatoriske spørgsmål vedrørende Fernando Alonso’s rygtedes skifte til Ferrari;

”Jeg tror det er svært at kommentere dette yderlige, begge vores kørere har skrevet kontrakt med Ferrari, Fernando er en meget dygtig kører, men vi er tilfredse med både Massa og Raikkonen”.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Felipe Massa
  • Kimi Räikkönen
  • Scuderia Ferrari

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde