WTCC   03/01/09

Nedtællingen er startet
Det er kun godt halvanden måned siden at WTCC serien sluttede 2008 sæsonen. Men allerede nu er nedtællingen til en ny og spændende sæson startet.

Den 8. marts går det løs igen i WTCC serien. Igen er sæsonstarten lagt til varme himmelstrøg og for tredje gang i træk er sæsonstarten at finde på Autódromo Internacional de Curitiba banen i Brasilien og det fjerde gang i alt at WTCC feltet kører på banen.

Efter at denne afdeling er kørt, rykker man nordpå til Mexico til Puebla banen, dernæst til en ny bane i Marrakech i Marokko, hvor man skal køre på en bybane. Derefter kommer der syv afdelinger på europæisk grund, inden man rykker til Okayama banen i Japan, for endelig at slutte på den meget traditionsrige bybane i Macau.


(Foto: Seat Sport)

Hos SEAT bliver den store opgave at forsvare både teammesterskabet og kørernes mesterskab. Yvan Muller har tidligere udtrykt at 2009 sæsonen ser ud til at blive en uhyggelig svær sæson. Én ting er at vinde et mesterskab, noget helt andet er at forsvare det.

Dons


Læs mere om:
  • Yvan Muller
  • SEAT Sport
  • Curitiba

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde