ALMS GT Class   30/12/08

VICI Racing forbereder sig til 2009
American Le Mans SeriesI dagene op til jul testede VICI Racing to dage på Sebring banen i Florida med deres Porsche 911 GT3 RSR, her fik flere helt nye kørere chancen for at vise hvad de kunne præstere i en American Le Mans Series racer.


VICI Racing's Porsche 911 GT3 RSR under testen på Sebring.
(Foto: VICI Racing)

VICI Racing gav i forbindelse med testen tre nye kørere mulighed for at 'kvalificerer' sig til teamet i 2009, hvor har planer om at gå fra en til to Porsche 911 GT3 RSR racere i GT1 klassen.

Set med de nordiske briller var det mest interessant at den tidligere svenske motorcykelkører Christer "Cralle" Lindholm var blandt kørerne.
Christer har 10 svenske motorcykelmesterskaber samt tre mesterskaber fra German Superbike Championship i bagagen. Derudover han han de sidste par sæsoner deltaget i Swedish Porsche Carrera Cup, så han var Bestemt ikke ukendt med en Porsche racer, da han ankom til Sebring International Raceway.


Svenske Christer "Cralle" Lindholm klar til test.
(Foto: VICI Racing)

Udover Christer Lindholm var også to tyske kørere på banen, det var den 22 årige Lance David Arnold der stillede op med stor erfaring fra den tyske Porsche Carrera Cup, ADAC GT Masters samt fra Italian GT Championship.
Den anden tyske kører var Johannes Stuck, der til testen blev ledsaget af sin far Hans-Joachim Stuck. Johannes har også stor erfaring med Porsche racere, idet han har deltaget i VLN Langstrecken mesterskabet med en Porsche 911 GT3 RSR.


Johannes Stuck i VICI Racing's Porsche racer.
(Foto: VICI Racing)

Efter testen udtalte VICI Racing's tekniske direktør Roland Wall:
"Jeg er meget tilfreds med forløbet af testen. Alle tre kørere var hurtige, og faldt godt til i teamet. Det havde jeg nu også forventet af dem, da de alle kom med Porsche erfaring."

Det var forøvrigt ikke første gang at Roland Wall arbejdede sammen med svenske Christer Lindholm, for han var med hos Honda's team i Superbike World Championship mens Christer kørte for dem, ligeledes har Roland Wall været ovre og bistå i den svenske Porsche Cup.


Der blev også tid til at teste i mørke, noget kørerne får brug for hvis de skal deltage i 12-timers løbet på Sebring.
(Foto: VICI Racing)

VICI Racing vender tilbage til Sebring banen i januar måned, hvor de vil fortsætte testkørslerne, både med de tre nye kørere, samt med at forberede deres deltagelse i 12-timers løbet på Sebring den 18. til 21. marts.
12-timers løbet markerer både sæsonstarten på American Le Mans Series mesterskabet 2009, samt seriens løb nummer 100. Samtidig er løbet en god test forud for en eventuel deltagelse i 24-timers løbet på Le Mans i juni måned.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • VICI Racing
  • Sebring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk