207 Spider Cup Int.   09/11/08

Schlünssen vandt
DTC-køreren duellerede med en eks-DTC-kører
Efter en tredjeplads i fredagens løb i den internationale Peugoet Spider Cup-serie på Dijon-Prénois blev det lørdag til en sejr for Robert Schlünssen, Tyskland. DTC Cup-vinderen stillede op for det franske RBA Sport, og han havde kvalificeret sig til en startposition som nummer fire efter bl.a. Simon Moulton, England, og Julien Briché, Frankrig.

I starten formåede dansk-tyskeren ikke at avancere, men han fik snart arbejdet sig forbi de tre kørere foran ham – hvor den mesterskabsførende Simon Moulton gav ham ekstra plads, da han ikke ville risikere noget i mesterskabssammenhæng. Dette betød, at Robert Schlünssen, Tyskland, fik bragt sig i front, men her fik han ikke lov at være længe.


(Foto: Torsten Palrum)

Julien Briché var således meget opsat på at sikre sig førstepladsen, da den kunne hjælpe ham til at sikre den sammenlagte andenplads i mesterskabet. De to kørere havde derfor en lang dyst over 12-13 omgange, hvor de fleste gange skiftede føring, inden den tidligere DTC-kører forbremsede sig og kørte af banen. Dermed kunne Robert Schlünssen sikre sig sejren.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Julien Briché
  • Robert Schlünssen
  • Dijon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde