Danish Endurance Championship   04/10/08

Årets langdistancemestre fundet på Padborg Park
DEC - Danish Endurance ChampionshipFlere titler blev første afgjort i afsluttende fase af fire timers løb
Det var først i den afsluttende time af lørdagens afsluttende fire timers løb på Padborg Park, at de tre mesterskaber i årets danske langdistancemesterskaber fandt deres ejermænd.

I ingen af klasserne var noget afgjort på forhånd, selv om det i to af klasserne var forhåndsfavoritterne, der endte med at tage titlerne. Men det holdt hårdt.

Ikke mindst for Claus Klostermann/Michael Klostermann/Kurt Thiim, Solrød Strand/Gørløse/ Luxembourg. Trioen havde et solidt mesterskabsforspring i klasen for de største biler, og man satsede på fra start at lægge sig i en solid føring. Et omskifteligt vejr fik holdet til at satse på tørsvejrdæk, hvor en stor del af feltet i stedet valgte regnvejrsdæk. Og da feltet blev sluppet løs, viste dette sig at være en forkert strategi, da det begyndte at regne. Så snart første omgang var afsluttet, dykkede Kurt Thiim ind i pitten for at skifte til mere egnet fodtøj, og det betød, at man indtog 35. og sidstepladsen to omgange efter det øvrige felt.


Kurt Thiim måtte i pit allerede på første omgang for at skifte fra tørvejrsdæk til regnvejrsdæk, men endte alligevel med at tage mesterskabet sammen med Claus Klostermann og Michael Klostermann.
(Foto: Morten Alstrup)

Støt og roligt arbejdede man sig op gennem feltet, og da godt halvdelen af løbet var gennemført, var man i stand til at udfordre løbets førende hold, Casper Kirk Johansen/Tommy Schröter/Michael Schröter, Vejle/Vojens/Grindsted. Dette hold kom senere ud for en afkørsel, men så kom mesterskabsfavoritterne i problemer. Da Claus Klostermann skulle ud af pitten efter sidste pitstop opstod der problemer, og det betød, at holdet måtte blive holdende, men takket være et par omgange indenfor løbets sidste halv time, sørgede man for at kunne blive klassificeret på 32. pladsen generelt og score de points, der sikrede dem titlen foran Jan Heiselberg/Thomas Vestergaard, Esbjerg/Vejle.

I klassen for biler mellem 1601 og 2000 cm3 var der derimod ingen tvivl om, at Martin Clausen/Ulrik Larsen, Skærbæk/Asperup, ville løbe med mesterskabet. Klassesejren var der derimod på et tidspunkt ved at komme i fare. Jan Engelbrecht/Jørgen Weinreich, Virum/Hammel, havde godt fart i bilen ude på asfalten og kørte forbi konkurrenterne, men da de i løbets sidste halve time måtte i pit for at gennemføre deres sidste obligatoriske tankstop, var Martin Clausen/Ulrik Larsen sikre på sejren.


Christian Jacobsen kunne med en sejr være med til at sikre mesterskabet for sine to teamkammerater Jesper Holden og Jørgen Hansen i den mindste klasse.
(Foto: Morten Alstrup)

I klassen for de mindste biler var flere hold med i kampen. Frankie Jørgensen/Johnny Andersen/Keld Brændgaard, Horsens/Horsens/Vedbæk, lå længe i front, mens Steffen Larsen/Tom Rørvig, Ishøj/Ørum Djurs, og Christian Jakobsen/Jørgen Hansen/Jesper Holden, Børkop/Skærbæk / Rødding, kæmpede en intern kamp om mesterskabsføringen. Men de to hold endte til sidst med at køre så stærkt, at Christian Jakobsen/Jørgen Hansen/Jesper Holden til sidst kørte frem og sikrede sig klassesejren, der også var medvirkende til, at Christian Jakobsen og Jørgen Hansen tog mesterskabet.

Resultatet af tredje afdeling af Danish Endurance Championship:
Pl.KørerByMærke / ResultatOmg.
1.Casper Kirk JohansenVejlePorsche 997 GT3 Cup161
Tommy SchröterVojensNummer 1 i div. 3
Michael SchröterGrindsted
2.Martin ClausenSkærbækRenault Clio II159
Ulrik LarsenAsperupNummer 1 i div. 2
3.Niels BorumOdenseMini Cooper159
Jacques MøllerOdenseNummer 2 i div. 2
Lars VendelboHadsten
4.Jan EngelbrechtVirumRenault Clio III157
Jørgen WeinreichHammelNummer 3 i div. 2
5.Roland PoulsenSverigeRenault Clio III156
Kristian KatballeÅrhusNummer 4 i div. 2
Rasmus Ellemann HøghLem
6.Ronni PedersenMiddelfartRenault Clio III156
Lars MøllerMiddelfartNummer 5 i div. 2
Torben JensenBørkop
7.Kurt PoulsenOdenseRenault Clio II156
René AndreassenRingstedNummer 6 i div. 2
Henrik LarsenGudbjerg
8.Peter RasmussenÅrslevRenault Clio II155
Kim HolmgaardAalborgNummer 7 i div. 2
9.Jan HeiselbergEsbjergFerrari 360155
Thomas VestergaardVejleNummer 2 i div. 3
10.Poul Henrik SchouOdenseRenault Clio II155
Thomas DybergAsperupNummer 8 i div. 2

Stillingen i division 1 af Danish Endurance Championship:
Pl.KørerByMærkePoint
1.Jørgen HansenSkærbækSuzuki Swift98 p.
Jesper HoldenRødding
2.Steffen LarsenIshøjCitroën AX92 p.
Tom RørvigØrum Djurs
3.Jens Erik HansenHavdrupCitroën C283 p.
Jens Henrik HansenHavdrup
Flemming D. OlsenRoskilde

Stillingen i division 2 af Danish Endurance Championship:
Pl.KørerByMærkePoint
1.Martin ClausenSkærbækRenault Clio II120 p.
Ulrik LarsenAsperup
2.Jens MølgaardAalborgRenault Clio III85 p.
Christian GjerløvÅrhus N
3.Ronni PedersenMiddelfartRenault Clio III72 p.
Lars MøllerMiddelfart
Torben JensenBørkop

Stillingen i division 3 af Danish Endurance Championship:
Pl.KørerByMærkePoint
1.Kurt ThimmLuxembourgBMW M394 p.
Claus KlostermannSolrød Strand
Michael KlostermannGørløse
2.Jan HeiselbergEsbjergFerrari 36092 p.
Thomas VestergaardVejle
3.Ruben PadkjærKoldingBMW M384 p.
Martin BerthelsenEgtved

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 04/10/08 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde