SuperLeague   17/10/08

Kasper runder 300 km/t i Portugal
Kasper Andersen forventer at nå op over 300 km/t, når Superleague Formula i weekenden afvikler 2 løb på Estoril i Portugal.

Da Kasper Andersen i maj testede på Estoril med Formula Masters var han nærmest flyvende. Spørgsmålet er, hvad man skal kalde ham, når han i denne weekend presser den 12 cylinder 750 hk store Olympiacos racer over 300 km/t på langsiden af Estoril.

– Da de testede prototypen hernede i foråret, nåede de over 300 km/t, så det forventer jeg da helt sikkert også at komme, siger Kasper Andersen, der glæder sig til at bryde endnu en grænse som racerkører.


(Foto: KA Racing)

Udover at være hurtig, byder den 4,36 km lange tidligere Formel 1 bane kørerne på en række kurver og udfordringer. Specielt det store sving ind til langsiden bliver en ”oplevelse”, når kørerne søndag skal køre 2 afdelinger med få timers mellemrum.

– Det er som om det sving aldrig får ende, og med så stor og tung en bil som Superleagueraceren kommer det sving virkelig til at tære på kræfterne, siger Kasper Andersen velvidende, at skal han nå op over 300 km/t på langsiden. så kræver det, at han holder fart hele vejen rundt i svinget.

Allerede lørdag bliver der noget at se på for publikum. Her afvikles Superleague Formula’s kvalifikationsheat, hvor kørerne efter lodtrækning opdeles i to grupper A og B. De fire hurtigste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvor kørerne to ad gangen kører mod hinanden og kun vinderen går videre.

Se om det om det lykkes Kasper Andersen igen at være flyvende på Estoril i Portugal. Kvalifikationsheatet afvikles lørdag kl. 12:30 og kan følges live på hjemmesiden: Superleagueformula.com.
Søndagens to løb kan ses på samme adresse og på Eurosport. Løbene afvikles kl. 10:00 og 13:00.

KA Racing


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • Olympiacos
  • Estoril
  • 19/10/08 - Estoril - SuperLeague

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk