DM Rally   17/10/08

Bronze i DM-rally til Svanholt-Henriksen
Førte i DM-finalen, men en sensationel totalsejr gik op i røg med en knækket ventil
Et punkteret hjul, en knækket ventil, en udluftningsslange var blandt detaljerne, som kom på tværs for Tim Svanholt på vejen mod et dansk mesterskab i rally 2008. DM-kandidaten har både talent og speed til at vinde laurbær, hvilket blev understreget i den sjællandske DM-finale ved Slagelse, hvor han var på vej mod en totalsejr, da en knækket ventil fik det hele til at gå op i røg.

Straks fra starten på finalerunden, Peugeot Rally 2008, satte Tim Svanholt og co-driver Per Henriksen af i et forrygende tempo med dagens hurtigste tid på den første af løbets 10 hastighedsprøver og på de efterfølgende prøver kom det til at stå helt klart, at Roskilde-holdet var i topform.

Bilen, en forhjulstrukket VW Golf GTI Kit Car, som i den foregående DM-runde på Fyn pludselig mistede kraft og fart på grund af en tilstoppet olieudluftning, var helt oppe på mærkerne, og Roskilde-holdet var på vej mod en totalsejr, da luften gik ud af et hjul og satte holdet syv sekunder tilbage i forhold til nærmeste konkurrent, Karl-Åge Jensen og Hans Marx i en 4-hjulstrukket Subaru Impreza WRC Sti.



Tim Svanholt og Per Henriksen var på vej mod en sensational totalsejr i DM-finalen, da luften gik ud af et hjul og motoren gik op i røg, men sluttede med DM-bronze og har svoret at vende stærkt tilbage i 2009.
(Foto: Svanholt Motorsport)

Svanholt og Henriksen tabte dog ikke pusten, men skruede bare op for tempoet, og satsede på at klemme sig forbi Subaru-teamet på løbets to sidste prøver. Og det var godt på vej til at blive en realitet, da motoren mistede en ventil og stoppede i en sky af blå røg.

Dermed gik også en sensationel totalsejr op i røg. Roskilde-holdet formåede dog at bevare en podieplads selvom de sluttede uden point i tre af de seks DM-runder.Således blev det til en fornem bronzemedaljer efter at have hjemkørt 55 point.

Tim Svanholt ved, at han med den rappe VW Golf kan nå toppen. Nu er planen, at vinterpausen skal benyttes til at pille bilen fra hinanden og gå alt igennem fra yderst til inderst. Så konkurrenterne kan bare vente sig. Roskilde holdet er gået igang med at hvæsse klingen til et nyt DM-opgør i 2009.


Læs mere om:
  • Per Henriksen
  • Tim Svanholt
  • Svanholt Motorsport
  • Slagelse
  • 11/10/08 - Slagelse - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk