WTCC   04/10/08

Sidste løb i Europa
Nittende og tyvende omgang af World Touring Car Championship bliver i denne weekend kørt på Monza banen og det vil afslutte den europæiske del af serien.

Monza bliver den sidste europæiske løbsweekend inden hele WTCC serien tager til Japan og slutteligt til Macau for at køre de sidste to afdelinger i verdensmesterskabet for standardbiler. Autodromo Nationale er en traditionel begivenhed i FIA touringcar sammenhæng. European Touring Car Championship blev kørt på Monza i 2003 og 2004 hvorefter serien blev et verdensmesterskab i 2005.

Efter at BMW og Alfa Romeo gennem årene har taget sejr på sejr på Monza, så blev 2007 domineret af diesel bilen SEAT Leon Tdi, som vandt begge løb med henholdsvis Yvan Muller og Jordi Gené bag rattet.

Autodromo Nationale – Monza er i hele verden kendt som ’temple of speed’ og den italienske bane er også en af de hurtigste som disse to liters standardbiler kommer til at køre på i løbet af sæsonen. Nogle steder på Monzas 5,8 kilometer lange bane, opnår bilerne faktisk deres tophastighed og vil kunne gennemføre en omgang med en gennemsnits hastighed på næsten 180 kilometer i timen.

Selch


Læs mere om:
  • Jordi Gené
  • Yvan Muller
  • Monza
  • 05/10/08 - Monza - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk