Rally   03/10/08

Barskt Rally Yorkshire
- for Niki og Arly
Der var ikke meget smil over læberne på Niki og Arly, som søndag vendte hjem fra deres deltagelse i den 5. afdeling af det Britiske Rally Mesterskab (BRC). Yorkshire rallyet, der blev kørt omkring York, bød på nogle barske prøver med et underlag af store sten og store huller i de smalle veje, som der blev kørt topfart på flere steder.

Ramte man disse huller, som var svære at se og undgå, var det alt ødelæggende og det ramte altså også Niki og Arly, som fik det svært i hele løbet.


(Foto: Jacob Ebrey)

Niki og Arly lagde på SS 1 ud med fornuftigt tempo for at komme i den rigtige rytme og finde farten. Prøven blev imidlertid annulleret og på SS 2 kørte det bare for holdet, indtil de fik en punktering på venstre forhjul, som smadrede forskærmen og spoileren.
For ikke at tabe for meget tid på prøven ved et hjulskift, valgte de at køre videre til prøven var slut, men kørslen over de mange huller og store sten havde bukket bærearmen og på de næste prøver kunne de ikke bremse uden at forhjulet blev skubbet tilbage og gik op i skærmen og samtidig kunne de heller ikke accelerere uden at Suzukien trak voldsomt til siden.
Det hæmmede dem selvfølgelig og de tabte ca. et minut pr. prøve til de andre i Suzuki Cuppen.

Først efter service på SS 6 fik de lappet bilen sammen så godt de kunne, men forbroen havde taget så meget skade at de ikke kunne reparere den 100 % og der var ikke tid til at skifte forbroen.
På SS 7 kørte det nogenlunde for dem igen, men så på SS 8 blev de igen ramt af en punktering, denne gang på højre baghjul, hvor prøven gik igennem en skov med omkring 150 km/t over sten og huller.
Det foregik mere sidelæns end ligeud og de tabte naturligt nok tid, også på denne prøve.

SS 9 var også en meget hurtig prøve med nogle lige stræk på smalle veje med dybe grøfter hvor der bare ikke skulle laves nogen fejl.


(Foto: Jacob Ebrey)

På SS 10 havde Gorden Nichol problemer med hans kobling og han tabte tempoet, hvilket gjorde at Niki og Arly kom op til ham på prøven og måtte bruge tid på en besværlig overhaling som kostede dem tid.
De kom udenom ham, men så gik skaden på forbroen op og Suzukien kørte dårligt og var svær at styre og det sinkede dem yderligere.

Alt i alt var løbet et sandt mareridt med masser af problemer, hvor intet åbenbart skulle lykkes for holdet, og de måtte nøjes med en 6. plads i Suzuki Cuppen.

”Det har været et af de værste løb jeg har kørt længe. Masser af problemer i et hårdt rally hvor en enkelt prøve er hårdere for bilen end et helt DM løb, ja jeg undrer mig faktisk over at bilerne overhovedet kan hænge sammen efter en sådan behandling”, sagde en tydeligt skuffet Niki Bjerg efter løbet.

Næste og sidste gang Niki og Arly skal til England og køre bliver den 8. november i Tempest Rallyet.

Bjerg Motorsport
CL


Læs mere om:
  • Arly Larsen
  • Niki Bjerg Larsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk