DM Rally   01/10/08

Hidtil bedste resultat
- for Henrik Jensen og Leif Heick i Suzuki Swift
To uger efter DM-ralliet på Lolland, hvor Henrik Jensen/Leif Heick i deres Suzuki Swift 1600 Challenge, netop fik placeret sig på en førsteplads i kampen om DASU mesterskabet for Challenge klassen, med bare et point, gik det atter løs på Fyn.

DM5 FTZ KDAK Rally blev kørt på Fyns snørklede og bakkede veje fredag aften og hele lørdagen 26.-27. september. En sejr her ville give chancen for mesterskabet et ekstra hop opad i tabellen og der blev lagt ud i et fantastisk tempo, ingen af konkurrenterne i klassen kunne følge.

Det var et hårdt rally for deltagerne. Hastighedsprøvernes sværhedsgrad lå på et højt sportsligt niveau og kommunikationen mellem førstekører og andenkører skulle være knivskarp under hele løbet. Der var ingen steder det gik ligeud, så kommandoerne fra Leif Heick flød i en lind strøm gennem samtaleanlægget til Henrik Jensen, der konstant skulle dreje, bremse og accelerere gennem utallige sving og over giftige jumps. De to herrer beviste at koncentreret teamwork, i selv en lille rallybil, kan skabe positive overraskelser i det store sammenhæng.

Allerede på første hastighedsprøve lagde de ud med generel placering som nummer 7 og det var begyndelsen til en kamp om at holde sig her, snarere end at se på resultaterne i klassen, hvor de andre mesterskabsaspiranter allerede var hægtet af.


Henrik Jensen, Kalundborg/Leif Heick, Hegnsvig, i Suzuki Swift 1600 Challenge, var flyvende på Fyn i weekenden og kørte en ny førsteplads hjem i 5. afd. af Danmarksmesterskabet i rally.
(Foto: Brian Juel)

Som denne artikels overskrift hentyder, så lykkedes det efter 182 kilometer spændende og udfordrende hastighedsprøver, at komme ind på en sjetteplads generelt og ca. 9 minutter foran nummer 2 i klassen. Det er det bedste resultat Henrik Jensen og Leif Heick hidtil har kørt hjem i den nye Suzuki Swift 1600.

Resultatet giver 20 points på kontoen i mesterskabsserien, men det er ikke nok for at sikre mesterskabet! Sidste afdeling af DM i rally køres allerede lørdag den 11. oktober i Slagelse, hvor der er rally centrum på Antvorskov Kaserne. I det løb skal det også lykkedes at gøre en god figur, men presset ligger ikke længere på Henrik Jensen/Leif Heick, som kan sikre sig mesterskabet i 1600 Challenge, blot ved at fuldføre løbet.
Men ”fedt-kørsel” ligger ikke til dette team. Der bliver givet gas fra første meter, når det går løs i Slagelse. Kom med ud og se på.

Program
Peugeot Rally 2008 udgiver i samarbejde med Dansk Rally Forening et program til løbet.
Programmet kan forudbestilles ved indbetaling af 80 kr. til bank 8131 Konto 6132010739 med angivelse af navn og adresse senest den 28/9-2008. Programmet vil så modtages portofrit i ugen op til løbet.

Programmet kan også købes flg. steder:
Peugeot Slagelse, Skovsøviadukten 1, 4200 Slagelse
Peugeot Sorø, Industrivej 7, 4180 Sorø

På løbsdagen kan programmet købes i Rallycentrum på Antvorskov Kaserne og ved Dansk Rally Forenings informationscenter på servicepladsen samme sted

Troels Lund


Læs mere om:
  • Fyn
  • 27/09/08 - Fyn - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk