DM Rally   19/09/08

En næsten tilfreds Ib Kragh hjem fra DM.4
Det var i sandhed, et maraton rally der blev kørt i weekenden på Lolland/Falster. Med sine næsten 250 km. prøver, over 2 dage, krævede det sit af mænd og materiel. Ikke alle slap lige heldigt fra mødet med de lange lige stræk på prøverne.

Med en top trimmet bil på ladet og et oplagt service team, var forventningerne høje for et godt resultat i toppen af feltet, for Ib Kragh og Karsten Isaksen, forud for det 4. DM. Rally.

”Vi var helt klart motiveret for at køre med helt i front og de senere år har jeg ikke haft så svært ved at køre i mørke, som tidligere, men jeg måtte jo alligevel sande at kombinationen af mørke og for lidt tid i bilen siden sidste løb, gjorde at vores resultat lørdag, var noget fra tilfredsstillende”, fortæller Ib.
”Jeg var alt for usikker på mine bremsepunkter og vi havde for lidt fart i bilen på de 3 første prøver, hvor Martin Johansen og Tim Svanholdt, trækker alt for langt fra os, og det plager os resten af løbet”, siger Ib, der modsat flere konkurrenter valgte bløde dæk til aften/natte kørslen. Dette var måske ikke det helt rigtige. Det skal dog siges at da prøverne skulle køres 2. gang, var dæk valget det samme, men farten væsentligt højere. Om søndagen var den sædvanlige fart tilbage i Clioen, men at hente over 30 sekunder, er næsten umuligt i så tæt et felt, med mindre andre laver fejl, eller har uheld. ”Jeg er skuffet over resultatet fra lørdag, men søndag var ok.”

”Løbet fungerede ganske fornuftigt. Der var lidt ventetid her og der, men generelt fungerede det godt. Det er mange mennesker som skal arbejde sammen, så det er ganske flot. ”Prøverne var ikke de mest velegnede til vores lille bil. Den kræver altså nogle mere snoede veje, da vores tophastighed ikke er ret høj. Vi kørte i flere omgange lange stræk på omdr. begrænseren, og det er altså ikke meningen med rally. En anden ting en løbsledelse skal tænke på, er at når et så langt løb skal lægges over 2 dag, bør det være fredag/lørdag og ikke som her, lørdag/søndag. De som skal køre langt for at nå hjem, er meget sent hjemme, og det påvirker alles familier og arbejde om mandagen. I forvejen er der plads til kun alt for lidt søvn under så langt et arrangement. Her ville det være fint med søndagen til at hvile og pakke ud i. På nattens prøver, ville det endvidere have været en fordel at planlægge transport ruterne udenom en masse småbyer, som dermed må døje med en del støj fra bilerne, selvom det er mit helt klare indtryk at alle kørte pænt. Samtidigt en opfordring til alle kørere om ikke lige at standse ved siden af et hus, midt om natten, med motoren i gang. Forsøg at finde et sted, før starten, hvor der er lidt øde, så det igen, ikke genere de fastboende”, slutter Ib Kragh.

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • IK Motorsport
  • Nykøbing F
  • 13/09/08 - Nykøbing F - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde