DM Rally   15/09/08

24 timers løb på Fyn
Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn arrangerer 5. afdeling af det Danske Mesterskab i rally den 26. – 27. september på Fyn.

Løbet har start og mål i Odense. Starten går fredag kl. 17:30 fra Odense Tekniske Skole på Munkebjergvej og de første deltagere kører i mål samme sted præcis 24 timer senere. I den mellemliggende periode har deltagerne kør godt 500 km rally – heraf 171 km hastighedsprøver på afspærrede veje.

Løbsledelsen forventer ca. 80 biler til start. Ud over at være tællende til DM, køres der også DM for historiske rallybiler, ligesom løbet også tæller til den internationale Volvo Original Cup.


Gert og Jimmy Hansen fra KDAK Sport Fyn i deres BMW M3 Compact, er et ud af 5 lokale rallyhold, der deltager i løbet.
(Foto: KDAK)

Etape-1 i ralliet køres fredag aften i området vest for Odense. Nogle vil nikke genkendende til hastighedsprøver som Hesbjerg Skov, Render og Himmelstrup. For publikum bliver der allermest at se på hastighedsprøven FTZ – Højme Industri.

Etape-2 i ralliet er henlagt til området omkring Fåborg, hvor nogle af Danmarks bedste hastighedsprøver skal køres flere gange. Gerup Skov, Brændegård Sø og Gammelskov er nøgleområder i lørdagens etape.

Yderligere information om FTZ-KDAK Rally 2008 kan findes på hjemmesiden KDAK.dk.

Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn


Læs mere om:
  • Fyn
  • 27/09/08 - Fyn - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde