DTC Cup   12/09/08

Michael Holden skal køre DTC
Racerkøreren Michael Holden har indgået et samarbejde med JM Racing, samarbejdet betyder at Michael Holden får sin Danish Touringcar Championship debut på Padborg Park den 21. september.

Holden har de seneste par sæsoner blandt andet kørt i det tysk baseret DMV mesterskab i sin Porsche 997, samt adskillige historiske løb, blandt andet stillede Holden op i Pro/Am løbet ved dette års Copenhagen Historic Grand Prix med den tidligere Formel 1 kører Johnny Herbert som makker.

Men nu er der kommet en mulighed for Michael Holden for at køre DTC i samarbejde med JM Racing, Holden har tidligere kørt for netop JM Racing, dette var i Renault Clio Cup.

”Jeg har kørt for JM Racing i Clio Cuppen før, og det var gennem dette samarbejde at vi begyndte at tale om en DTC debut”, udtaler en begejstret Michael Holden.

”Det er jo de hårde drenge der kører i DTC, så det bliver en helt ny oplevelse at køre med i et felt hvor der er så hård konkurrence.”
Jeg har ikke sat mig nogle helt vildt store forventninger, det er svært at sætte et bestemt mål for weekenden på Padborg, men jeg håber selvfølgelig at det hele bare kører”.


Michael Holden skifter for en stund sin Ford Escort ud med en BMW 320 når han gør DTC debut for JM Racing på Padborg Park
(Foto: Motorsporten.dk)

Holden tester sammen med JM Racing på netop Padborg Park den 17. september, det bliver første gang Holden skal prøve kræfter med JM Racing’s BMW 320S E46 racer, noget som Holden ser begejstret frem til;
”Det er en kæmpe mulighed at teste med JM Racing inden det for alvor går løs ved DTC weekenden.
At det netop er Padborg Park vi skal teste på er en kæmpe fordel for mig, det betyder at når DTC weekenden starter så har jeg allerede kørt JM Racing’s DTC racer på banen, så har jeg haft en mulighed for at vende mig til bilen”

DTC weekenden gør Michael Holden’s september til en særdeles travl måned.
Holden var på Dijon banen i Frankrig den 5. - 6. september for at køre en afdeling af DMV mesterskabet, en klasse som han vandt i 2007 sæsonen.
Holden stiller også til start i DMV mesterskabet på den legendariske Monza bane i weekenden 26-28. september, kun en uge efter sin DTC debut på Padborg Park.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Michael Holden
  • JM Racing
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde