Formel Ford - DK   17/08/08

Magnussen familien dominerer
- på Jyllands Ringen
Det var Magnussen dominans fra far og søn, Jan og Kevin Magnussen, da årets største motorsportsbegivenhed, Grand Prix Danmark, i dag blev afviklet foran mere end 10.000 tilskuere på en solbeskinnet Jyllands Ringen.

I femte afdeling af DTC vandt Jan Magnussen det ene af de indledende heats og efterfølgende dominerede han finalen, således at han nu har overtaget føringen i DTC mesterskabet.

I det danske Formel Ford mesterskab var det sønnen, 15-årige Kevin Magnussen, der vandt begge afdeling og således har vundet ni ud af ti afdelinger i år og selvsagt har udbygget føringen i mesterskabet.

For Jan Magnussen forløb weekenden helt efter planen. ”Alt er bare gået efter planen. Vi gik efter Pole Position for at kunne dominere første løb. Den kom i hus og første løb havde jeg styr på fra fronten, selvom mine dæk ikke var perfekte. I andet heat gjaldt det om at for en placering, som ville sikre mig Pole Position til finalen.


Jan Magnussen førte fra start til mål i finalen.
(Foto: Jan Kaiser)

Grundet sejren fra første heat skulle jeg starte otter. Jeg fik en lidt skidt start og røg tilbage som nier. Jeg var i nogle fede dueller undervejs og kunne til sidst køre en fjerdeplads i hus og så var forreste startplacering til finalen sikret. I finalen kom jeg godt af sted og fik et fint hul, hvorfra jeg kunne styre. Grundet safetycar kom de andre dog tættere på igen, men jeg var på intet tidspunkt truet. Det var en helt igennem perfekt weekend, hvor målet var at komme i føring i mesterskabet og vi kunne ikke have fulgt den plan mere nøje.


Jan Magnussen vandt Danmarks største motorsportsbegivenhed.
(Foto: Jan Kaiser)

Nu fører jeg til trod s for, at der er tre løb, jeg ikke har kørt og i sidste ende skal vi alle smide fire løb væk, så det er helt perfekt” forklarede en glad Jan Magnussen, der nu sammen med sine sejre for Corvette i USA har vundet hele 12 sejre i år.

Også for Kevin Magnussen var der to sejre, et lørdag og et søndag. ”Det var endnu en super weekend. Vi havde ikke det perfekte setup og de andre er blevet lidt hurtigere, så det var ikke så nemt” forklarede Kevin Magnussen, der i løbet af weekenden brillerede med flere superflotte overhalinger, bl.a. i søndagens løb, hvor han med en sen indbremsning overhalede to konkurrenter på en gang.


Kevin Magnussen overhaler to konkurrenter på en gang.
(Foto: Jan Kaiser)

”Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg føler faktisk, at jeg er blevet lidt bedre efter, at vi har mistet lidt fart. Nu kører jeg ikke alene oppe i front, men bliver nød til at kæmpe mig til sejrene. Da jeg var sluppet fri i dag, havde jeg dog løbet under kontrol og satte først farten op igen på sidste omgang, da der ikke var grund til at satse undervejs. Men jeg er super glad. Det har været nogle sjove løb og når man så ender med at sejre kan det ikke være bedre”.


Kevin Magnussen øverst på podiet for niende gang i denne sæson.
(Foto: Jan Kaiser)

Med Kevins sejre i Formel Ford og Jans sejre i USA og det hjemlige DTC har Magnussen familien nu vundet i alt 21 racerløb i år.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Kevin Magnussen
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde