Road Racing   29/08/08

2 x Team-Wannabe på sejrskamlen
- til DM i RoadRace på Padborg Park
2 ud af 3 Team Wannabe deltagere kom på podiet i weekendens DM løb på Padborg Park!
Teamet har haft mange uheld og halvdårlige resultater i denne sæson. Så denne weekend skiftede Simon og Flemming til et andet dækmærke.
Og det gav pote!

#79 Simon Øland og #54 Flemming Zweidorff høstede pokaler ved weekendens Danmarks Mesterskab på Padborg Park
Simon var i hopla lige fra første regndråbe i lørdagens heldagsbad, og skulle starte som nummer 3 i både SuperSport 600 og i Free-For-All. (Free-For-All er en klasse samlet med Superbike og Supersport kørere.) Flemming havde også kørt super godt i regn og startede som nummer 6. Det skal lige siges at tidtagningen blev kørt i ualmindelig meget regn. Der lå ca 25 cm vand i chikanen og 10-15 cm i BigMac svinget!!!

Vi troede at når der så blev tørt og solskin til løbene søndag, så ville de begge få "tørt på" af de seje drenge. Men Simon og Flemming VAR de sejeste.
Både Flemming og Simon havde en god start og var med i toppen fra begyndelsen af løbet. Simon kørte således en super flot 1. plads hjem, hvor Flemming sluttede på en stærk 3. plads i SuperSport 600 klassen.


DM Super Stock 600: fra Venstre: 3. plads Flemming Zweidorff, 1. plads Simon Øland, 2. plads Frans Thor Jakobsen.
(Foto: Helle Asbjørnsdatter Lunden)

I Free-For-All kørte Simon en rigtig flot 5. plads hjem hvor de tre første pladser blev besat af 1000 ccm cykler.

Den sidste deltager fra Team Wannabe "Did-Not-Finish". Helle Asbjørnsdatter Lunden havde kørt rimelig i regnvejret, og havde kvalificeret sig til at starte på en 15 plads i det 30 mand store felt i Rookie II løbet. Hvor der bagved lå mange stærke kørere, bla en tidligere Super Challenge kører.
Men uheldet ramte, for noget lavede et 1cm hul i bagdækket allerede i opvarmningsrunden og ødelagte løbet for Helle.


Det sker sjældent. Men rigtig træls! 1cm bredt hul igennemHelles bagdæk. ØV ØV!!
(Foto: Helle Asbjørnsdatter Lunden)

Efter skaden at dømme, så ville det nok ikke have gjort nogen forskel med et andet dækmærke.

Team-Wannabe
Helle Asbjørnsdatter Lunden


Læs mere om:
  • Flemming Zweidorff
  • Frans Thor Jakobsen
  • Helle Asbjørnsdatter Lunden
  • Simon Øland
  • Team Wannabe
  • Padborg Park

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde