Formel 1   27/08/08

Fernando Alonso i vigtig rolle
Ifølge Ross Brawn får Fernando Alonso en nøglerolle når sammensætningen af kørere skal foregå til sæsonen 2009.

Bliver Fernando Alonso hos Renault eller ej? Når Fernando Alonso selv besvarer det, vil mange spekulationer omkring kørerskifter i Formel 1 blive afløst af mere konkrete afgørelser. Det mener i hvert fald Hondas tekniske chef, Ross Brawn.

Som han ser det, er mange ting låst fordi man ikke ved hvad Fernando Alonso vil efter denne sæson. Fernando Alonso har selv udtalt at han ikke vil træffe nogen afgørelse før i september eller oktober. I hvert fald vil han ikke offentliggøre sin beslutning før da.

En af de ting som får afgørende indflydelse på Fernando Alonsos beslutning, er den præstationsklausul der er indføjet i kontrakten med Renault. Lever Reanult ikke op til det aftalte, kan Fernando Alonso forlade teamet og lave en ny kontrakt med et andet team.

Ross Brawn har da heller ikke noget hastværk med at forlænge eller opsige kontrakterne med Honda teamets egne kørere, Jenson Button og Rubens Barrichello. Det indikerer tydeligt at Honda har stor interesse i at få Fernando Alonso flyttet over i det japanske team. Ross Brawn mener heller ikke at Kimi Raikkonen stopper sin karriere nu, som mange ellers har spekuleret i. Ross Brawn ser intet der indikerer at det sker.

Dons


Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Jenson Button
  • Kimi Räikkönen
  • Rubens Barrichello
  • Honda Racing F1 Team
  • Renault F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde