Danish Touringcar Challenge   14/08/08

Hartmann Racing fortsætter kampen i DTC
I den kommende weekend fortsætter Hartmann Honda Racing kampen i Danish Touringcar Championship. På Jyllandsringen køres årets storløb – det årlige Grand Prix – og her stræber teamet med de røde og hvide Hondaer efter at fortsætte den stigende formkurve, man har haft gennem hele sæsonen.

”Det sidste løb endte desværre som en skuffelse for os, men vi er ved godt mod. Vi skal bare op på hesten igen, for når det går løs med træningen og tidtagningen på lørdag og løbene på søndag, så vil vi være fit for fight,” siger teamchef Hans Hartmann.

Ved sidste løb på Padborg Park kunne teamet notere sig for sin første sejr i DTC-sammenhæng, selv om en hård straf frarøvede teamet muligheden for at tage den helt store triumf. Men Hartmann Honda Racing kæmper videre.

”Vi føler helt klart, at vi kan være med i toppen af DTC-feltet, og denne gang vil vi gerne have lov til at vise, at vi kan være med der, hvor vi fortjener at være,” slår Hans Hartmann fast.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Netop Jyllandsringen har været et smertensbarn for Hartmann Honda Racing, men teamet og Accord-modellen bliver bedre og bedre. Ved de to seneste løb på banen har James Thompson således været med helt fremme i topkampen. Det forventer man også, at han vil være denne gang. Og så er man ikke så bekymret for de usikre vejrudsigter, som er gældende for weekenden.

”Hvis der kommer regn i weekenden, så kan vi godt gå hen og have en fordel i forhold til de andre i feltet. Hondaen har tidligere bevist, at den fungerer rigtig godt i regnvejret,” siger Hans Hartmann.

Mens Hartmann Honda Racing har brugt sommerpausen til at klargøre teamets to biler efter de skader, de fik ved det sidste løb på Padborg Park, har James Thompson opbygget yderligere erfaring med modellen ved at have et par starter i VM-serien for sit italienske team. Briten er tilbage i Danish Touringcar Championship, hvor han atter danner par med Jens Møller.

”Jeg er rimelig fortrøstningsfuld, selv om Jyllandsringen har været lidt af en problembane for os,” siger Jens Møller.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

”Det sjove er egentlig, at James har kunnet kvalificere sig rigtig godt på Jyllandsringen, og jeg har også haft min bedste kvalifikation i år på den bane. Vi har et godt kvalifikations-set-up, men lad os håbe, at vi også har fundet noget stabilitet i løbet. Målet er stadigvæk, at vi skal have James i top 3 generelt, og at jeg skal i top 3 i privat cuppen.”

Hartmann Racing


Læs mere om:
  • Hans Hartmann Petersen
  • James Thompson
  • Jens Reno Møller
  • Hartmann Racing
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde