Langstreckenpokal   14/08/08

GRC Racing klar efter sommerpause
Ferien er forbi, men selv i løbet af ferien blev mange tråde redet ud såvel med hensyn til bilen som i selve teamet.
Siden motorskiftet op til Nürburgring 24H har GRC Racings BMW 120 D manglet lidt saft og kraft. Topfarten har været 20 km/t lavere end Schuberts BMW 320 D, og bilen har været relativ vanskelig at køre.


(Foto: Natascha Theisen)

Schubert Motorsport har derfor haft bilen til en total gennemgang, hvor mange småting blev ordnet.

En stor ting kom også frem i lyset: Den sprit nye motor, der blev afhentet direkte hos BMW Motorsport var udstyret med forkerte forseglinger ved indsugningsmanifolden, der betød at turboen langt fra virkede optimalt, ja faktisk hele 0,4 bar turbo tryk røg i motorrummet i stedet for ind i motoren.


(Foto: Natascha Theisen)

Schubert måtte i den forbindelse erkende, at de omgangstider GRC Racings kørere har præsteret under de forhold var ganske imponerende.

I samme forbindelse blev problemerne med ophedning af differentialet løst.


(Foto: Natascha Theisen)

Bilen bliver klar til næste afdeling i VLN den 13. september. Faktisk er der håb om, at bilen allerede er klar så den kan blive testet den 18. august i Sverige. Er der kørere, der er interesseret i at deltage i denne test kan GRC Racing kontaktes via hjemmesiden GRC-Racing.com.

GRC Racing
Peter Hindsgaul


Læs mere om:
  • Jan Kalmar
  • GRC Racing
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk