ALMS GT Class   11/08/08

Jan Magnussen i fantastisk sejrsstime i USA
American Le Mans SeriesJan Magnussen og hans amerikanske holdkammerat Johnny O’Connell vandt i deres Corvette C6.R på Road America sæsonens sjette sejr i GT1 klassen i den Amerikanske Le Mans Serie, deres femte sejr i træk.

Kampen om sejren i det 4 timer lange løb var endnu en gang en tæt duel med teamets anden Corvette, en duel der indirekte blev skyld i et kæmpe uheld for Gavin, der mistede kontrol over sin Corvette i banens hurtigste sving.

Mod slutningen af løbet var Jan Magnussens Corvette på andenpladsen, men ude af pitstopsekvens i forhold til teamets anden bil med Gavin bag rattet.
Gavin vidste, at de ville være være tvunget til et pitstop mere og han pressede derfor hårdt i et forsøg på, at udbygge et forspring. Men i banens hurtigste sving lavede han en kørerfejl, der sendte ham af banen i et voldsomt uheld, men heldigvis slap englænde ren uskadt fra ulykken.

Derefter var Jan Magnussen og Johnny O’Connell sejr ikke længere truet, da de var en omgang foran Aston Martin.


(Foto: ALMS)

”Det er en helt utrolig sæson. Seks sejre i syv løb er næsten for godt til at være sandt” sagde en glad Jan Magnussen efter løbet. ”Jeg havde et problem med bilen undervejs. Bagenden opførte sig mærkeligt på bilen, så jeg var nødsaget til at tage et ekstra pitstop, men bagefter kørte bilen fantastisk. Og sådan som løbet udviklede sig, så var det stop faktisk en fordel, da vi pludselig var tæt på den anden Corvette, men de ville i sidste ende have behov for et pitstop mere. Jeg lå bag Gavin, da jeg så at han ramte curben på vej ind i kinket (navnet på banens hurtigste sving – red.). Han røg af banen på ydersiden og ramte muren hårdt. Kinket er et af de mest udfordrende sving, man kan finde i motorsport og det er absolut et af de steder, man ikke har lyst til at køre af, så jeg er glad for at Gavin er OK”.

Med sejren fører Magnussen og O’Connell nu mesterskabet med 23 point ned til Gavin og Beretta med kun fire afdelinger tilbage.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Oliver Gavin
  • Corvette Racing
  • Road America
  • 09/08/08 - Road America - ALMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk