Rally Sprint   11/08/08

Godt resultat til PA-Motorsport
- ved rallyshow i Fårvang
Fredag deltog PA-Motorsport i Tvilum-Scanbirk Rallyshow i Fårvang. Et årligt tilbagevendende show, der trækker over 10.000 tilskuere.

Preben Andersen har derfor kørt banen før, og var klar over at det var en optimal bane for BMW M3 og dennes opsætning, men der var mange stærke konkurrenter fra hele DM-feltet til start foruden nogle udenlandske kørere i deres WRC-biler. Det var dog første gang at Preben Andersen skulle deltage i dette sprint i BMW M3, men der var ingen tvivl om at det skulle køres efter en generel sejr.


(Foto: Knud Nielsen)

Uvejret i Jylland havde lagt sig og solen var fremme, da forberedelserne fredag eftermiddag var i gang inden start kl. 17.00. Det betød at vejene var tørre, og det giver gode odds for de 2-hjulstrukne biler, da de ellers kan have svært ved at stå fast i forhold til de 4-hulstrukne biler. Så det tegnede til en god dag for teamet.

1. heat blev kørt og Preben Andersen lagde sig i front, godt 1 sekund foran Brian Madsen, sidste års vinder, i Peugeot 106 Maxi. En god start.

I 2. heat oversatsede Preben Andersen og det kostede en snurretur og godt 5 sekunder. Det slog dog ikke benene væk under teamet, da det kun var 2 ud af 3 heat der var tællende, for at kunne deltage som en af de 20 hurtigste i sidste og altafgørende 4. heat. Så nu skulle 3. heat bare gennemføres sikkert, og så teamet havde kvalificeret sig til det 4. heat, det såkaldte ”røver-heat”.


(Foto: Knud Nielsen)

Og 3. heat blev gennemført hurtigt og sikkert, men der var meget stor konkurrence fra de 2 udenlandske kørere i WRC-bilerne, Brian Madsen og ikke mindst Ib Kragh i Renault Megane. Så der var stor spænding før det afsluttende 4. heat.

I finaleheatet måtte Preben Andersen dog se sig slået med godt 3 sekunder af vinderen Brian Madsen i den lille og vakse Peugeot 106 Maxi, der også slog begge nordmændene i WRC-bilerne med ca. 1 sekund og Ib Kragh med 2,5 sekund.

Således blev det til en generel 5. plads generelt med kun godt 3 sekunder imellem de første 5 placerede. Til gengæld blev det til en overlegen sejr både i klassen og i gruppen med mere end 14 sekunder til nr. 2. Så teamet kunne vel ikke være andet end tilfredse, når de forlod showet med to pokaler som bevis for sejrene.

Nu skal bilen en tur til Sverige til BMW-specialisten Lennart Köhler og efter-kontrolleres i motoren inden næste afdeling af Yokohama Mesterskabet den 31. august; et mesterskab som Preben Andersen / Jesper Borgen fører på nuværende tidspunkt. BMW M3 kan dog ses på Peugeot’s stand til Store Legedag i Nyker næste week-end, hvor teamet får selskab af Ib Kragh og hans rally-simulatoren, hvor man kan selv kan forsøge sig med at køre en rallyprøve.

PA-Motorsport
Heidi


Læs mere om:
  • PA-Motorsport
  • Fårvang
  • 08/08/08 - Fårvang - Rally Sprint

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk