DTC Cup   11/08/08

ARTS starter efterårssæsonen med én bil
Jyllands-Ringen lægger den kommende weekend asfalt til et af årets store højdepunkter inden for dansk motorsport - Grand Prix Danmark - hvor Autoforum Racing Team Silkeborg stiller til start med en bil i Danish Touringcar Championship.

Det bliver ligesom ved de foregående løb med nordmanden Petter Granlund bag rattet i teamets Peugeot 407 racer, men det er muligt at han til de resterende løb i denne sæson for en medkørere i teamets anden racer.
I morgen - tirsdag - tester teamet en ny kørere på Jyllands-Ringen, og falder denne test ud til både teamets og kørerens tilfredshed, er det planen at han skal køre de tre sidste løb i år.

Grand Prix Danmark er som nævnt et af sæsonens højde punkter, og helt sikker det vigtigste løb på Jyllands-Ringen i år, derfor forventer teamet mange gæster netop denne weekend.
"Mange af vores sponsorer og samarbejdspartnere kommer denne weekend, så det er en meget vigtig weekend for både teamet og ikke mindst Petter Granlund, vi vil alle gøre vores bedste for at de får en stor oplevelse, og helst kronet med et flot resultat" - udtaler sportsdirektør Lars Vendelbo.


(Foto: Motorsporten.dk)

For at hjælpe Petter Granlund bedst muligt til et topresultat, har teamet brugt sommerpausen til at få renoveret Peugeot motoren, samt få opdateret den til de nyeste specifikationer, noget som gerne skulle give ham lidt mere effekt at gøre godt med.

Petter Granlund er forud for Grand Prix'et placeret på henholdsvis 22. og 7. pladserne i det generelle DTC mesterskab, samt i privat cup mesterskabet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Grand Prix Danmark starter allerede fredag, mens DTC deltagerne først skal på banen om lørdagen.

DTC tidsplan for Grand Prix Danmark 2008:

Lørdag den 16. august:
12:25 - træning
15:50 - 1. tidtagning
16:15 - 2. tidtagning

Søndag den 17. august:
10:50 - opvarmning
12:25 - 1. kvalifikationsløb
14:30 - 2. kvalifikationsløb
15:20 - finaleløb


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Petter Granlund
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde