Formula Renault 2.0 NEC   31/07/08

Vanskelig opgave i Assen
Johan Jokinen skal i den kommende weekend forsvare sin samlede 3. plads i Northern European Cup i Formel Renault 2.0 i Assen i Holland. I modsætning til de fleste af sine konkurrenter i toppen af serien har Johan aldrig kørt på banen før.

Kørerne får kun 45 min. træning før tidtagningen, og vejrudsigterne lover meget skiftende vejr til weekenden, hvilket kan gøre opgaven meget vanskelig.


Så er ferien slut.
(Foto: JJRacing)
”Assen er en hurtig bane med en hel del hurtige sving, hvilket passer mig fint. Det er selvfølgelig et problem med så lidt træningstid, når man ikke har kørt på banen før. Men jeg plejer at lære nye baner meget hurtigt, og får vi tør bane til træningen fredag morgen, regner jeg med at være med i topkampen uanset vejret. I regnvejr er forholdene ens for alle”, siger Johan Jokinen.


Efter sin sejr i begyndelsen af juli ligger Johan på den samlede 3. plads i serien med 137 points med 13 points forskel til portugiseren Antonio Félix da Costa på 2. plads. Serien føres af finske Valtteri Bottas med 180 points.



Allerede en uge senere fortsætter serien i Zolder i Belgien.

Løbet kan ses på RaceWorld.tv.

JJRacing


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Assen
  • 03/08/08 - Assen - Formula Renault 2.0 NEC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk