Langstreckenpokal   22/07/08

Endnu en tur i Die Grüne Hölle
Nogle gange går tingene hurtigt både på og udenfor racerbanen. Havde man spurgt Nicki om planerne for den forgangne weekend, havde det nok stået på støvsugning og vasketøj. Men torsdag kunne han så fortælle, at han skulle køre race på Nürburgring.

Sammen med tyske Kai Jordan stillede Nicki Thiim op til en afdeling af BF Goodrich Langstreckenmeisterschaft med en dieseldrevet VW Golf.


Nicki forlod vasketøjet for at køre race på Nürburgring.
(Foto: Natascha Theisen)

Det omskiftelige vejr på den legendariske bane var en stor mundfuld for mange af de deltagende kørere, men Nicki kørte konstante og hurtige omgange i sine stints, så den dieseldrevne VW Golf lå på 2. pladsen i sin klasse.


Der var godt med moment I diesel-Golf'en.
(Foto: Natascha Theisen)

Efter 6 timer lå Nicki og Kai stadig på 2. pladsen i klassen efter vinderen, den tyske popsanger Smudo, der kørte i en bio-diesel drevet VW Beetle.

Far Kurt deltog i hele to biler i denne weekend; de to Nissan 350Z, hvor Nicki kørte den ene til 24 timers løbet på Nürburgring.

Næste opgave for Nicki er også på Nürburgring, denne gang dog kun på den korte del af banen. I forbindelse med DTM-løbet kommer Seat Leon Supercopa-feltet også forbi banen i den kommende weekend, så vasketøjet fra denne weekend må hellere ordnes inden fredag, når det unge talent igen pakker køredragten...

Nickithiim.com

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde