DMV Tourenvagen Challenge    17/07/08

Stor succes for Hansen Racing på Oschersleben
I weekenden 11. - 12. juli blev der kørt en afdeling af DMV Tourenwagen Challenge på Oschersleben. Med deltagere fra bl.a. Tyskland, Schweiz, Holland, Polen, Tjekkiet og ikke mindst Danmark.

Det blev til en samling flotte podieplaceringer for den danske SSC kører Jørgen Hansen (Gammel Hansen) - En generel 3. plads og en generel 2. plads i de to løb på hver 30. min., samt 2 x klassesejr.

Jørgen Hansen havde udvalgt dette løb bl.a. fordi det er en dejlig bane og med den tætteste beliggenhed på DK. Samt at det var i sommerpausen i SSC.
Klaus Elmies senior havde længe præpareret mig med at jeg skulle prøve at køre til Tyskland, det ville lige være noget for mig, sagde han - Tak for hjælpen til Klaus. Og hvor fik han ret.

Det var med stor spænding vi drog sydpå, da vi ikke havde haft mulighed for at at afprøve om problemerne med for højt olietryk og sprængte oliekølere fra Ring Djursland var løst.
Men det viste sig at M3'eren kørte som et urværk.
Eneste problem var at når den nåede 8.000 o/min. og 225 km/t på langsiden var der stadig ca. 200 m. til bremsepunktet, så jeg fik afprøvet omdrejnings begrænseren.

Det var med stor spænding at jeg kørte ud til første tidtagning. Der var mange meget potente monstre af Viper, Ferrari, Porsche, BMW, V8-star, Renault MEGANE Trophy, Audi V8 osv.
Jeg fik ret hurtigt kørt mig ind på ideallinierne, med hjælp fra computerspillet GTR 2, hvor der netop er en BMW M3 GTR man kan øve sig med på bl.a. Oschersleben.
Jeg endte som nr. 7 generelt i den første tidtagning, så det så jo lovende ud.
Til næste tidtagning kørte jeg næsten et sekund hurtigere, men det gjorde de andre også, så der blev det også til en placering som nr. 7.

Stor spænding til det første løb.
Dernede starter man altid med rullestart, hvis man kan kalde det for det, allerede i svinget ud på langsiden var der fuld gas på.. Man kører i 30 min., dobbelt så længe som vi er vant til, så det var lidt et skud i tågen med dækkene, men det virkede fint.
Startplaceringerne er også anderledes idet 1'eren og de ulige placeringer starter udvendig !!, så nede i sving 1 var jeg på ydersiden af to andre der kørte sammen, så jeg måtte hastigt ud på afkørselspladsen og vende og efter sving 1 var jeg røget ned på en placering som nummer 12 eller 13.

Nu var der noget at tage fat på. Jeg overhalede en masse biler, men var ikke helt klar over hvem der var foran og hvem der var backmarkere og jeg havde en fed dyst med Michael Holden, der deltog i hans Porsche GT-3, fik overhalet ham, han gik forbi igen, jeg overhalede ham igen og havde ham hængende i bagenden hele vejen til det ternede flag.

Jeg havde ingen anelse om hvor jeg var placeret , så da jeg fik af vide at jeg var blevet 3'er og skulle på podiet, var jeg lettere rystet, men glad selvfølgelig.
1'eren og 2'eren var en Dodge Viper med 700 HK og en Porsche med lige så mange HK.


Michael Holden blev liggende bag mig og fik sig en flot 4. plads.

Nu var det rigtig spændende til løb 2
Bilen havde kørt perfekt, så vi valgte ikke at ændre på set-up'et.
Denne gang forløb den første passage af sving 1 planmæssigt, jeg tror jeg lå firer i sving 2, med en Ferrari 430 Challenge foran mig. Det viste sig at sådan en er uhyggelig hurtig, men han bremsede meget op et par mærkelige steder, det skulle vise sig at være både skidt og godt.

På 2. omgang er jeg lige i bagkofangeren på ham inden chikanen ude bagved, der går jeg blødt på bremsen og hælder den bare ind, det gjorde han ikke, han stod på bremsen, så jeg overhovedet ikke nåede at reagere og ramte ham ret hårdt i bagenden, der var ikke rigtig noget at se på hans bil, men min motorhjelm stak noget op, så jeg brugte et par omgange med at holde øje med temperatur og olietryk, men det var helt normalt.

Så gik jeg i gang med at nedkæmpe ham. Nu vidste jeg at han bremsede meget ned et par steder hvor jeg ikke gjorde, så på vej ind i et sving der kunne nappes i 5. gear, udnyttede jeg det og gik forbi, men fik selvsagt en dårlig linie ind og fik forhjulet i alt snavset i udgangen, det var ret spændende med 170 km/t, men det lykkedes.

Så var der en Porsche i sigte, som jeg hentede med ca. 20-30 meter pr. omgang og pludselig var han lige foran og lavede en lille indstyringsfejl, og jeg var forbi. Senere overhalede han mig igen i gul flagzone, men for en sikkerheds skyld kørte jeg om ham igen. Det viste sig at være klogt, for han fik ingen straf.!!!

Endnu en positiv overraskelse, jeg blev 2'er generelt, kun slået at en anden Porsche turbo med 700 + HK og endnu en gang blev jeg 1'er i min egen klasse.
Michael Holden havde problemer i tidtagning 2, så han startede sidst i løb 2, men kørte sig flot op til 5. pladsen.
Alt ialt en stor oplevelse at være der og være 2. gange på podiet med den tyske og schweiziske national melodi og det hele, men desværre ikke den danske og jeg tvivler også på at det lader sig gøre, men man kan da prøve.

Det er lige noget for mig og M3'eren at komme ud hvor der fart på ind i svingene og hvor det nytter at være agressiv og så er det vanedannende.
Det minder mig om min Rally tid i Tyskland i min Manta 400, som jeg ser tilbage på med stor glæde.
Det er ikke sidste gang jeg har kørt på Oschersleben, hvis ellers omstændighederne tillader det.

Og stor tak til min mekaniker og "lærling" Per Bernd. Han er virkelig "på" når det gælder. Han skifter snildt 4 hjul med 5 møtrikker på 2-3 min.

Hansen Racing
"Gammel" Hansen


Læs mere om:
  • Jørgen 'Gamle' Hansen
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde