Formel Ford - DK   03/07/08

Dennis på vej mod toppen
Efter et besøg på den legendariske Spa-racerbane i det sydøstlige Belgien, var Dennis Lind godt forberedt på at indtage Padborg Park med sin Formel Ford-racer. Målet var da også klart - øverste trin på podiet. Det lykkedes sidste gang på Jyllands-Ringen, så med en god indsats og lidt held skulle det være muligt for den unge roskildenser.

"Ja, jeg nåede jo ikke at træne så meget", lyder det fra Dennis, der efter få omgange i lørdagens træning, parkerede bilen i sandfanget for enden af langsiden.


Der er kun én måde at finde grænserne på…
(Foto: Gripping Media)

Banen var blevet lidt mere våd end først antaget. Men i tidtagningen kom han efter det og sikrede sig anden startposition til begge weekendens heats. Tilfredsstillende, når den hurtigste kører hedder Kevin Magnussen og har et noget større team bag sig.

Weekendens første heat blev kørt lørdag eftermiddag, hvor regnen efterhånden var holdt op med at gøre banen våd og glat. Som forventet holdt Kevin sig foran Dennis, der havde problemer med bremsebalancen:
"Baghjulene hoppede under nedbremsningerne, så vi måtte justere trykket lidt fremad", forklarer Dennis' mentor, Erik Magnussen. Og det hjalp.


Fart er der på, når Dennis Lind sætter sig i sin racer.
(Foto: Gripping Media)

Der skulle gå næsten et døgn før Dennis - internt kaldet "Den lyse Hamilton" - kunne tage hjelmen og handskerne på og gøre klar til 2. heat. Da starten gik, viste han endnu en gang, at Magnussen Junior ikke er suveræn. De to barndomsvenner leverede en intens men fair kamp hele løbet igennem, hvor Dennis havde nogle flotte overhalingsforsøg, men fint blev pareret af Kevin. Og dette endda på trods af et skævt styretøj efter en konkurrent havde været en tur forbi Dennis’ ene forhjul.


På vej efter Vestergaards røde Mygale.
(Foto: Gripping Media)

Bagefter kunne en glad og tilfreds Dennis endnu engang betræde podiet og modtage en pokal for sine anstrengelser. Den kommer til at passe fint på hylden hjemme på værelset i Roskilde, hvor der i forvejen står en masse pokaler fra en succesfuld karriere. Nu skal der arbejdes på at deltage i endnu et belgisk løb, nærmere betegnet Zolder på Belgiens kyst.

Dennis Lind Racing

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Padborg Park
  • 29/06/08 - Padborg Park - Formel Ford - DK - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk