Supercopa   27/06/08

Christoffer Nygaard klar til Seat-løb
- på den vanskelige Norisring
Det bliver et vanskeligt løb. Sådan lyder forventningen fra Christoffer Nygaard til weekendens Seat Cup på Norisring. Norisring er en bane, hvor gader lukkes af for at blive til en racerbane, og det giver særdeles trange og vanskelige kår for kørerne. I sidste sæson var der således megen dramatik, da Seat Cup-kørerne var på banen.vanskeligt

”Jeg har selv gode erfaringer fra Norisring, hvor jeg for to år siden blev nummer 2 i Polo Cup og sidste år præsterede det på daværende tidspunkt bedste resultat i Seat’en med en 7. plads,” fortæller Christoffer Nygaard.


Christoffer Nygaard.
(Foto: Natascha Theisen)

Dertil kommer, at de seneste løb i både Seat’en og Porschen har vist, at Christoffer Nygaard er godt kørende for øjeblikket. Seneste løbsrunde i Seat Cup resulterede således i hele to 2. pladser. Om end den første var en skrivebords-afgørelse efter diskvalifikation af konkurrenter. Men i andet løb satte Christoffer Nygaard skeptikerne på plads og kørte sig på podiet.


Christoffer Nygaard (tv) er opsat på gode resultater på Norisring i weekendens Seat Cup. I seneste løbsrunde kørte han sig frem til to 2. pladser.
(Foto: Natascha Theisen)

”Jeg vil gerne køre en god kvalifikation, for det er de helt små ting, som gør forskellen på Norisring,” siger Christoffer Nygaard.


Christoffer Nygaard.
(Foto: Natascha Theisen)

Han håber at køre med om pladserne helt i top og dermed også at hente gode point til det samlede regnskab i mesterskabskapløbet. Christoffer Nygaard ligger nummer tre med 65 point.


Christoffer Nygaard.
(Foto: Natascha Theisen)

Fredag den 27. juni er der træning, mens der lørdag den 28. juni køres først kvalifikation og senere første løb. Søndag den 29. juni om eftermiddagen køres andet løb.

STÆRK
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Norisring
  • 29/06/08 - Norisring - Supercopa

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk