Rally Sprint   27/06/08

Escobar Racing til start i Sorø
Når Slagelse Autosport lørdag den 28. juni afvikler det årlige rallysprint i Sorø, bliver det endnu engang med deltagelse af Escobar Racing v/Lars Kragh i Opel Corsa Super 1600.

Teamet fra Køge der var uheldige og måtte udgå med motorproblemer ved Yokohamamesterskabet i Tåstrup for seks uger siden, har brugt tiden på at få renoveret motoren og ser nu frem til at få testet materialet.


Lars Kragh tager den lidt med ro og vil nøjes med at teste materiellet.
(Foto: Brian Juel)

Teamejer Lars Kragh: Vi kommer ikke til Sorø med de store ambitioner om en topplacering, men skal derimod udelukkende bruge løbet til at få testet vores nyrenoverede motor. Samtidig har vi også nogle nye opsætninger på undervognen som vi skal have prøvet af inden næste afdeling af Yokohamamesterskabet.

Vi glæder os selvfølgelig meget til at skulle køre i Sorø, da prøven ligger rigtig godt til vores bil. Slagelse Autosport har virkelig fået sammensat et super godt rallysprint, og det ser man tydeligt på antallet af tilmeldte teams slutter Lars Kragh.

Endnu engang er det Escobar Racings teamchef Henrik Dernoff der må trække i køredragten og ligesom i Tåstrup servere noterne for Lars Kragh. Teamets faste 2 kører Jess Larsen, har stadigvæk så store smerter efter ulykken i foråret, at det er umuligt for ham at sidde i bilen.

Som altid har Escobar Racing deres rallytelt med og alle er selvfølgelig meget velkommen til at kigge forbi og se teamet i aktion.

Escobar racing


Læs mere om:
  • Lars Kragh
  • Escobar racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde