Danish Touringcar Challenge   09/06/08

Jan Magnussen tilbage med sejr
Jan Magnussen vendte søndag tilbage til DTC, da tredje afdeling blev afviklet på en varm og solbeskinnet Jyllands Ringen. Efter at have misset anden afdeling grundet forpligtelser i udlandet, skulle Jan Magnussen i sin BMW fra Team Den Blå Avis Valvoline Racing, forsøge at nedbringe pointforskellen til de førende i mesterskabet.

Det gjorde han på fornemmeste vis, ved at vinde det første af de indledende heats, bliver fire i det andet indledende heat, inden han i flot stil vandt finaleløbet foran Henrik Lundgaard, Chevrolet og Tom Pedersen, BMW.


(Foto: Motorsporten.dk)

Første heat startede Jan Magnussen fra Pole Position og kørte uden at være truet en sikker sejr hjem. I andet heat, blev top 8 byttet rundt og Jan Magnussen startede derfor fra ottende startplacering. Fra ydersiden havde han svært ved at få plads og måtte sig sig falde tilbage på en niende plads. Herfra begyndte har at overhale konkurrenterne en efter en, indtil han kom op til sin gamle holdkammerat Jason Watt i SEAT. Jason Watt forsvarede sin tredjeplads det bedste han havde lært og det gav publikum en underholdende duel, hvor de to flere gange var side om side og med Henrik Lundgaard pressende på bagfra. Det lykkede ikke Jan Magnussen at komme forbi den brede SEAT, men resultaterne fra de to indledende heat, betød at Jan Magnussen startede fra Pole Position i fin alen. De første par omgange afviste han angreb fra Henrik Lundgaard, men var efterfølgende aldrig truet på vej mod sin 18. finalesejr i DTC.


(Foto: Motorsporten.dk)

”Det var helt perfekt” sagde Jan Magnussen efterfølgende. ”Jeg ved jo, at jeg skal hente point fra de andre i mesterskabet hver gang, for at gøre det op for den afdeling jeg missede, så dagen forløb efter planen. Jeg kunne selvfølgelig godt have brugt lidt flere point fra andet indledende heat, men jeg kunne ikke komme forbi Jason. Han gjorde sig meget bred, men det var en fair og frem for alt rigtig, rigtig sjov og fed duel. Næste gang kører vi på Padborg og der får jeg meget vægt med, så der får jeg det svært, men jeg skal bare blive ved med at hente så mange point som muligt”.

Mandag drager Jan Magnussen til Frankrig, hvor han i næste weekend kører Le Mans for Corvette Racing. Faktisk havde fem af Jan Magnussens mekanikere fra Corvette teamet taget turen til Danmark for at se Jan køre på Jyllands Ringen. ”De synes, det var en sjov lille bane, men de synes det var rigtig god racing vi viste. Nu mener de, at vi lige så godt kan fortsætte de gode takter på Le Mans i næste weekend” forklarede Jan Magnussen.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Team Den Blå Avis
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk