International Formula Master   02/06/08

Kasper Andersen toer i et meget dramatisk løb i Pau
Kasper Andersen var sikkerheden selv, da han kørte 2.-pladsen hjem under meget vanskelige forhold i gadeløbet i Pau. I den samlede stilling i Formula Masters ligger danskeren nu på 3.-pladsen, kun 2 point efter den førende.

Normalt er gadeløb og formelbiler en cocktail, der er spændende nok i sig selv. Men når man kombinerer den med voldsomme regnbyger og slidte tørvejrsdæk, så skal det gå galt. Og det gjorde det i Pau, hvor voldsomme regnbyger 10 min. før afslutningen sendte 6-8 formelracere af banen i samme sving.
Danske Kasper Andersen holdt sig på banen, men de mange uheld betød, at løbet blev afblæst og at stillingen ved næstsidste omgang afgjorde løbet, og her var Kasper Andersen toer.

- Det var en total kaotisk afslutning. Da jeg så regndråberne på mit visir, slap jeg øjeblikkeligt speederen - det var der andre der ikke gjorde, siger Kasper Andersen fra Pau.

Danskeren startede fra anden position. Han var tæt på at tage spidsen da starten gik, men det lykkedes en hårdt presset Macello Puglisi fra Italien at holde føringen i de smalle gader i Pau.

- Taktikken var, at jeg skulle køre aggressivt fra starten og forsøge at tage føringen. Det lykkes desværre ikke, men jeg kunne mærke, at jeg var hurtigere end Marcello Puglisi og kørte derfor afventede, for at se om han på et tidspunkt ville begå en fejl, siger Kasper Andersen, hvilket ikke var tilfældet før regnen stoppede løbet.

Team Tridents racere er endnu ikke helt på samme niveau, som de bedste i feltet, men teamet arbejder hårdt på at få bilerne til at yde mere.

- Det skal nok lykkes, når vi når lidt længere hen på sæsonen. Derfor er jeg meget tilfreds med min andenplads i dag, der sammen med 7.-pladsen fra lørdagens afdeling betyder, at jeg nu er nr. 3 i den samlede stilling, siger en tilfreds Kasper Andersen fra Pau.

Resultatet i Pau: 1. Marcello Puglisi, Italien, Pro Motorsport, 2. Kasper Andersen, Danmark, Trident Racing og 3. Alejandro Nunez, Spanien, Trident Racing.

Næste løb for Formula Masters bliver den 14.-15. juni i Tjekkiet, hvor kørerne skal prøve kræfter med formel 1. banen Brno.

KA Racing


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • Pau
  • 01/06/08 - Pau - International Formula Master

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde