Special Saloon Car SS1   13/05/08

Nyt team – næsten
- i vellykket åbningsløb
Et nyt team så dagens lys til åbningsløbet på Jyllandsringen. Et nyt team er måske så meget sagt, da de medvirkende i KC-motorsport har arbejdet sammen et stykke tid.

Men et håb om at man kan spare sig selv for dobbelt arbejde med at finde sponsorer, og måske et lettere salg af reklameplads, har fået Kim Morgan og Christian Vejby til at arbejde sammen om at finde de krævede sponsorer. Dette kan ses på bilerne, der er næsten identiske at se på.


Bilerne.
(Foto: Henning Jensen)

Kim Morgan råder over en BMW E46, der tidligere blev kørt af Borgmesteren, Mike Legarth.
Christian Vejby råder ligeledes over en BMW E46, der tidligere blev kørt af – ja rigtig gættet: Kim Morgan.
Jamen hov, vil folk med kendskab til SSC nok sige, hvad med Nille?
Og her er der ingen forskel fra sidste sæson, der deles stadig telt, erfaringer, ”madmor” m.m.

Planen med sæsonen var at komme i top 3 i SS2, men hvis man undgik sekventielle gearkasser, kunne man køre i SS1, hvor chancerne umiddelbart så bedre ud, og efter at have set Michael Klostermann’s kørsel i heat 2, var det nok en god ide.

1. tidtagning gav rimelig tid til Vejby: 1:15,9, mens Morgan måtte ”nøjes” med 1:17,2.
Dette gav en startrækkefølge som nummer 1 og 3 i forhold til SS1 kørerne, hvilket må siges at være helt okay.


Kamp om pladserne og i tidtagningen.
(Foto: Henning Jensen)

Vejby var tilfreds med bilen ”den mangler bare lidt fart på langsiden” – Morgan var til gengæld ikke helt tilfreds, da det var gået noget bedre til testene, så der blev ”rodet” en del inden 2. tidtagning, hvilket ikke hjalp, da Morgan måtte lægge 0,5 sekund til sin tid. Vejby kunne derimod trække 0,5 sekund fra sin tid. Men startrækkefølgen som nummer 1 og 2 i SS1 var til gengæld godkendt.


Opvarmning inden heat 1.
(Foto: Henning Jensen)

Heat 1 må siges at være lidt af en triumf for KC-motorsport: 1. og 2. pladsen i SS1. så selv om Morgan ikke var helt tilfreds med bilen, var han helt tilfreds med resultatet.
Da så Nille samtidig hentede en 2. plads i SS2, var stemningen i top i teltet lørdag aften.

Da 2. heat først skulle køres sidst på eftermiddagen søndag, blev dagen tilbragt med finjusteringer, samt ikke mindst på tilskuerpladserne til noget godt race.

Heat 2 var en noget blandet fornemmelse.
Vejby kom godt fra start, og var med helt fremme. Morgan derimod kom rigtig skidt fra start, og da en uheldig kører kom til at holde på tværs, gik løbet helt i stå for den bagerste del af feltet, og så var der langt op.
Lidt frem kom han dog inden safety-car’en kom på banen, men da den rullede ud igen var løbet desværre næsten slut, og så hjalp det kun lidt, at feltet var samlet og inden for rækkevidde.

Efter sæsondebuten var der en meget tilfreds Vejby med 2 pokaler – begge for 1. pladser, og så en resultatmæssig tilfreds Morgan med 1 pokal for en 2. plads.


De stolte kørere med pokalerne.
(Foto: Henning Jensen)

Alt i alt en godkendt racer-weekend.

KC-motorsport


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 04/05/08 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde