24H Series   12/05/08

Lidt situationer fra 24H Nurburgring
Det er selvfølgelig svært at sammenligne forskellige løb og klasser, men når man læser klip fra den internationale presse om tidligere udgaver af Nürburgring 24H, får man alligevel et indtryk af at det er stort - måske noget af det største.

I en norsk avis efter løbet i 2007 kunne man f.eks. læse:
"Undskyld Petter Solberg. Undskyld alle rallyinteresserede. Nürburgring 24H er simpelthen en anden dimension. Selv et VM-løb i rally er langt mindre."


(Foto: GRC-Racing)

Sammenligningen er nok ikke fair, da det er to forskellige sportsgrene, der kræver hvert sit. Men alligevel.

Et læserbrev i en svensk avis hæfter sig ved folkestemningen.
"Jeg har været til en afdeling af WRC her i landet og jeg har været til Nürburgring 24H", står der. "Der var mange mennesker på torvet i vores by til WRC, men det er noget helt andet, når 200.000 mennesker er samlet ét sted i et helt døgn. Var man blot lidt interesseret i motorsport da man kom - var man fuldstændig entusiastisk da man tog hjem."


(Foto: GRC-Racing)

Efter løbet i 2006 havde en lokal avis fra Köln denne kommentar:
"Der er selvfølgelig kun én vinder i traditionel forstand. Men alle de deltagende er de virkelige vindere. 24 timer på Nürburgring Nordsleifes udfordrende bane kræver noget helt specielt af de deltagende teams, biler og kørere. Noget man kun finder hos vindere."


(Foto: GRC-Racing)

I dette års løb deltager GRC-racing med deres BMW 120D hvor de vil kæmpe mod elementerne for at komme på podiet.
Se mere på GRC-racing.com

GRC-Racing


Læs mere om:
  • Jan Kalmar
  • GRC
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde