Special Saloon   02/05/08

Gentlemen, start your engines!
Endelig er vinterpausen slut, og i denne weekend starter Danmarks sjoveste racerklasse igen op på FDM Jyllands-Ringen. Bel-Ray SSC Challenge er klar til at levere suveræn underholdning både lørdag og søndag.

Sidste år oplevede klassen for første gang i lang tid at kunne melde fuldt felt til Grand Prix Danmark. Klassens administrator, Erik Byrgesen, forudser at det vil ske flere gange i løbet af denne sæson:
- Der er over 40 biler tilmeldt sæsonen, og selvom ikke alle vil stille op i samtlige løb, er jeg ret sikker på at vi kommer til at se et fuldt felt flere gange i år - det bliver fedt!


Der bliver fuld fart over feltet, når kørerne i weekenden folder sig ud på Jyllands-Ringen.
(Foto: Gripping Media)

I det opdaterede reglement for denne sæson, er bio-brændstoffet E85 blevet tilladt, og flere kørere har benyttet sig af muligheden for at bruge det. Blandt andet Morten Schmidt, der med sin VW Golf 2,0 nu er oppe på omkring 270 hk.


Morten Schmidt er en trofast deltager i klassen. I år kører han på E85-brændstof.
(Foto: Gripping Media)

Sidste års mester, Lars Schönemann, stiller atter op med sin Porsche 993 GT2, og mon ikke han har gode chancer for at tage endnu et mesterskab? Der skal ihvertfald en hurtig bil og en kompetent chauffør til for at hamle op med nordsjællænderen.

Der er kommet mange nye, spændende biler til klassen. Blandt andet stiller Svein Kr. Kristiansen fra Norge op i en rørrammebil baseret på en Ford Anglia fra 1961 - den er bare ca. dobbelt så bred som originalen, og så vidt vides, havde originalversionen heller ikke en motor med over 500 hk. Han skal nok kunne give show for alle pengene.

Der er ingen tvivl om, at Erik Byrgesen glæder sig som et lille barn til at sende feltet afsted i weekenden, og alle andre bør også glæde sig. Der er nemlig altid garanti for god underholdning, når Bel-Ray SSC Challenge ruller sig ud på de danske racerbaner!

Bel-Ray SSC Challenge

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 04/05/08 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde