Grand Am GT Class   27/03/08

Ingen køreture med Jan Magnussen
Der bliver desværre ingen mulighed for at komme ud og køre med vinderen af GT1 klassen på Sebring Jan Magnussen, når Bella Centeret i weekenden den 29.-30. marts, i forbindelse med Biler i Bella, afvikler Racing Festival 2008, hvor du har mulighed for at få en fartoplevelse i en fed bil med en racerkører bag rattet.

Jan Magnussen er forhindret i at stille op til Racing Festivalen, da han lørdag den 29. marts deltager i anden afdeling af det amerikanske Grand-Am mesterskab, der afvikles på Homestead i Florida. Jan Magnussen stiller til start i GT klassen i en Pontiac GXP.R for Banner Racing, samme team som han kørte for i årets 24 timers løb på Daytona. Denne gang kommer han dog til start i bilen med startnummer 06, hvor han får teamejer Leighton Reese som medkører.


Det bliver desværre ikke muligt at få køreture med Jan Magnussen bag rattet ved Racing Festival 2008.
(Foto: Jan Kaiser)

Planen er, at Leighton Reese kvalificerer bilen og dermed også tager starten. Når Jan Magnussen overtager bilen ved først givne lejlighed, er det hans job, at køre bilen så langt frem som overhovedet muligt inden det ternede flag falder – en opgave der passer Jan Magnussen rigtig godt. ”Det giver mig en rigtig god mulighed for at køre ræs og give 100%. Og selvfølgelig går vi efter en topplacering, selvom vi får det svært med restriktionerne på vores Pontiac mod Porsche, Mazda og Mustang. Homestead bliver ekstra svær, da vi specielt mangler topfart på de lange langsider på ovaldelen, men vi giver selvfølgelig alt hvad vi har” fortæller Jan Magnussen fra Florida.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Homestead

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde