Polo Cup - DE   27/03/08

Sæson debut til Qualmann
Tirsdag og onsdag i denne uge kørte deltagerne i ADAC Polo Cup årets første fællestest på Oschersleben ved Magdeburg, her var Thor Qualmann eneste danske deltager.

For ADAC Polo Cup kørerne blev det en test med store udfordringer, ikke kun fordi der var tale om en helt ny racer, eller fordi banen var ny for flere af kørerne - nej, den store udfordring kom fra vejrguderne.
Under testdagene nåede det både at regne og sne, være tø- og frostvejr, samt ikke mindst solskin.


Thor Qualman (nr. 3 fra højre i nederste række) sammen med konkurrenterne i ADAC Polo Cup 2008.
(Foto: Natascha Theisen)

ADAC Polo Cup feltet tæller i år 24 deltagere, og som nævnt er Thor Qualmann eneste danske deltager.
Han er dog ikke eneste skandinaviske deltager, idet der også er to svenske deltagere, det er Andreas Simonsen og Niclas Olsson.
Derudover består feltet næsten udelukkende af tyske kørere, kun brudt af en kører fra henholdsvis Syd Afrika, Schweiz, Peru, Litaun, Østrig og Polen.

Natascha Theisen var på pletten, og har sendt os disse billeder fra Thor Qualmanns ADAC Polo Cup debut.


Thor Qualman.
(Foto: Natascha Theisen)

"Vi er her allesammen for at blive introduceret til den nye Polo Cup racer, og det er meget sjovt at køre på så stor en bane. Men på grund af det skiftende vejr, vekslende med alt fra kulde og sne til høj sol,bruger vi meget tid i pitten med at skifte hjul" - udtaler Thor Qualmann - "men samtidig skaffer vi os stor erfaring med Polo Cup raceren, og lærer hvordan den skal køres under både tørre og våde forhold.


Thor Qualman.
(Foto: Natascha Theisen)

"Efter testen ser jeg nu fortrøstningsfuldt frem til sæsonpremieren på Hockenheim" - slutter Thor Qualmann der har som mål at slutte sin første Polo Cup sæson indenfor top 10 i mesterskabet.

Første løb i ADAC Polo Cuppen køres på Hockenheim den 11. til 13. april, som en del af DTM weekenden.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Thor Qualmann
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde