Formula Renault 2.0 NEC   22/03/08

Johan Jokinen lynhurtig
- i officiel NEC-test i Oschersleben
Northern European Cup (NEC) i Formel Renault 2.0 havde deres første officielle test i Oschersleben den 19.-20. marts, også med deltagelse af flere topkørere fra Euro Serien.

Efter en del tests på flere baner, hvor Johan har været hurtigst i samtlige tests, var sandhedens time nu kommet, og evnerne skulle måles mod flere europæiske topkørere.


Johan på vej ud til første session under eftermiddagstræningen første dag.
(Foto: INSIGHT F1 / JJRacing)

I den første testdag lagde Johan ud med hurtigste tid allerede i første stint, og sådan fortsatte det hele dagen igennem – indtil 7 minutter før slutningen, hvor det lykkedes for den finske Valtteri Bottas at slå Johans tid med 0,095 sekunder.

Johan ærgrede sig lidt over at miste førstepladsen i testen. ”Jeg kørte min bedste tid med brugte dæk, da jeg mistede mine bedste omgange med nye dæk pga. en anden kørers uheld og efterfølgende rødt flag. Men jeg var hurtigst hele dagen igennem, og kunne have kørt et halvt sekund hurtigere med nye dæk, så jeg er meget tilfreds med min kørsel.”


Johan på en flyvende omgang.
(Foto: INSIGHT F1 / JJRacing)

Også testens anden dag endte med tvekamp mellem Johan og Bottas, igen til Bottas’ fordel – denne gang med 0,135 sekunder, da Johan ikke nåede komme ud med nye dæk før regnen ændrede forholdene totalt.

Den officielle test gav et klart fingerpeg om, at Johan er en af de oplagte vinderkandidater i NEC-serien, hvor de officielle tests fortsætter næste uge på Hockenheim og få dage senere på Nürburgring.

Top 5 i testen:
1 Valtteri Bottas (FIN) 1.25.333
2 Johan Jokinen (DK) 1.25.468
3 Antonio Felix da Costa (P) 1.25.856
4 Tobias Hegewald (D) 1.25.895
5 Kuba Giermaziak (PL) 1.26.255

JJRacing


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk