Det lysner i syd
Australiens Grand Prix - preview
Søndag, i de tidlige morgentimer, lyder igen det beherskede brøl fra de 22 V8 motorer, der sparker F1 sæsonen 2008 i gang. Og set i et historisk perspektiv, er det ret væsentligt at komme godt fra start i sæsonen.

VM i Formel 1 vinder man ved at være bedst gennem en hel sæson. Første løb er naturligvis bare et løb som alle andre, og så alligevel ikke. For hvis man ikke er i stand til at præstere helt fra starten af, så kan man nemt blive sat af i VM kampen, specielt fordi andre så faktisk kan præstere hele vejen igennem.

Ferrari har et par gange tilbage i 70'erne hentet titler, selvom de ikke var helt skarpe da sæsonen blev skudt i gang, men bare det at man skal så langt tilbage vidner i virkeligheden om hvor vigtigt det er at være med fra start. VM er ikke tabt, hvis man udgår i første løb, men alting bliver alt andet lige sværere.

Og hvad kan man så forvente her i den kommende weekend. Jo, feltet består af 22 ivrige kørere, der nu allesammen skal bevise at de og deres bil faktisk er så gode og har gjort så store fremskridt som de har ævlet løs om i den sidste måneds tid. I teorien har de allesammen chancen for at gøre det bedre, men af erfaring ved vi at nogle vil overraske, andre vil skuffe.

Banen i Melbourne er såmænd meget hyggelig. Starttidspunktet er skubbet lidt fremad af hensyn til europæiske seere og vil formentlig blive skubbet endnu længere fremad til næste sæson. Personligt har jeg nu altid holdt meget af at se Formel 1 virkelig midt om natten, så man faktisk kunne gå i seng igen bagefter!

Det er på mange måder en lidt pudsig bane - mange lange stræk, bløde kurver, god fart. Men den kræver ikke hestekræfter på samme måde som Monza, og den kræver heller ikke styreregenskaber som Monaco eller Hungaroring. Den kræver en lidt speciel kombination, der gør at banen nok hverken er fugl eller fisk, men tilgengæld egentlig ret meget sin egen.

Den ligger charmerende banen og løbene har da også flere gange haft et fornuftigt forløb. Sådan rigtig gode bliver åbningsløb sjældent - for mange nerver, for mange uafklarede spørgsmål. Jeg kan godt lide Melbourne (men savner stadig Adelaide).

På forhånd går snakkem om det skal være Hamilton eller Raikkonen der napper titlen i år, og deri ligger selvfølgelig også at det forventes at de to kæmper om sejren i Australien. Og det kommer de måske også til. Men de kommer nok ikke til at gøre det alene. At Kovalainen skulle kunne vinde sit første løb for McLaren virker lidt for drømme-agtigt, men helt udelukkes skal han ikke - det skal man aldrig gøre med en mand i McLaren. Mere sandynligt vil det dog være at det er Felipe Massa der stikker en kæp i hjulet for de to VM favoritter.

Spændende skal det så også blive at se hvor meget Renault har fået hentet ind på de to andre over vinteren - om Alonso allerede fra starten på sæsonen kan sig gældende og eller i hvertfald give dem kamp til stregen.

Ligeså bliver det spændende at se om BMW er rykket tættere på toppen i år. Det tyske team bør være tættere på fra start af. Sidste år rykkede de op i den lige af teams hvor man ikke skal bruge en halv sæson på at indhente de andre. Nu skal de være med fra starten af. De står på det yderste mandag blandt topteamsene og der skal ikke mange fejl til at de falder af den vogn.

For resten af feltet gælder det om at hakkeordenen skal etableres, i Australien er det alle mod alle. Der er på forhånd ingen der er i en position hvor de kan læne sig tilbage og sige at det nok skal gå det hele. Så kampen om pladserne i midterfeltet, lige omkring de nederste point, kan blive ret intens.

På forhånd at udpege hvem der vil markere sig overfor hvem i midterfeltet vil blive rent gætværk, og det vil jeg afholde mig fra. Der er mange der har mulighederne og i sagens natur kan ikke alle få det, de gerne vil.

Til allersidst skal det jo nævnes, at Traction Control er forsvundet til denne sæson. Det betyder at køreren nu kan lave hjulspind og andre små finurligheder, som kan koste et par sekunder her og der. Kørerfejl kan også blive straffet lidt mere brutalt. Men, man skal ikke forledes til at tro at alting bliver godt og grønt igen, for TC er forsvundet. Sidst det ikke var der, så vi nu heller ikke så mange fatale fejl. Men sporten føles bare mere rigtig, når det er kørerens højre fod og ikke ingeniørens venstre hjernehalvdel der bliver den afgørende faktor i kritiske situationer.

Martin Møller-Thomsen