CCWS & ICS   12/02/08

Champ Car og IndyCar i forhandling - igen!!
Så er de i gang igen! Champ Car organisationen OWRS og IndyCar organisationen IRL er endnu engang ved at forhandle om at gøre de 2 serier til en stor IndyCar serie for 2008 sæsonen.

Der har i de seneste 3-4 ugers tid været rygter i pressen om at de 2 hovedfigurer bag amerikansk formel sport, Tony George og Kevin Kalkhoven er i forhandlinger om at droppe Champ Car serien, og i stedet fokusere på en IndyCar serien styret af Tony George og IRL.

Dette skal ses i lyset af at Champ Car for et par uger siden offentliggjorde deres amerikanske TV sendetid, som må siges ikke at være særlig tilfredsstillende, samtidig forlod Champ Car seriens administrerende direktør Tony Cotman posten til fordel for et job i IRL organisationen.

George har, som tidligere skrevet her på siden, tilbudt at have mindst 5 Champ Car løb på sin 2008 IndyCar Series kalender (Long Beach, Edmonton, Surfers Paradise, Mexico City og Toronto) med Kalkhoven og hans partner, Gerry Forsythe som promotor.
Tony George rejste sammen med, Brian Barnhart, Terry Angstedt fra IRL, samt Robert Clarke, der tidligere var Honda’s motorsportchef i USA, til Motegi i Japan for at forhandle med Honda.

Problemet lige nu er nemlig at Motegi banen i Japan afholder et løb i IndyCar Series samme weekend i april i år, som Champ Car afholder Long Beach gadeløbet. Det er ikke muligt at flytte Long Beach løbet, og da dette er en vigtig brik i en forenet IndyCar serie er de 4 herrer rejst til Motegi banen i Japan for at forhandle en anden dato til Motegi løbet, formentlig i oktober.

Nu må vi jo se hvad de finder ud af denne gang, men skal vi ikke krydse fingre for at de 2 serier kører under en serie i 2008 og fremover.

Jacob Carsting


 
Reklamer

Peugeot Holbæk


Peugeot Roskilde