NASCAR   13/01/08

NASCAR preseason test på Daytona
Knap er nytåret overstået, før NASCAR starter deres hektiske 2008 sæson, de første testkørsler blev kørt 7. og 8. januar på Daytona International Speedway.

Hurtigste mand over de 2 dage var den yngste af Busch brødrene, Kyle Busch han toppede med en omgang på 188.830 Mph. Kyle Busch er ny i Joe Gibbs teamet, hvor han blandt andet er team kammerat med den rutinerede Tony Stewart.
Joe Gibbs Racing er det første store NASCAR team, der skifter deres Chevrolet ud med en ny Toyota, hvilket nok skal blive spændende at følge i 2008 sæsonen.

I testen deltog også den tidligere Champ Car løbsvinder, AJ Allmendinger for Red Bull Racing, også han ser ud til at have fået gang i sin Toyota Tundra. Der er sat høje forventninger til Red Bull teamet i NASCAR i år efter deres gode 2007, hvor Allmendinger sammen med Brian Vickers formåede at køre nogle gode resultater hjem, specielt i den sidste del af sæsonen.

1997 verdensmesteren i Formel 1, Jacques Villeneuve, deltog også i testen sammen med sit nye team, Bill Davis Racing.
Der er endnu ikke fundet sponsorpenge nok til at Villeneuve kan køre hele 2008 sæsonen, derfor er det stadig uvist hvor mange løb Villeneuve kommer til at deltage i. Villeneuve ser trods dette ud til at have fundet noget speed i sin Toyota, han sluttede testen med en omgang på 186.335 MPH.

2007 NASCAR Rookie Of The Year, Juan Pablo Montoya, er også i 2008 at finde hos Chip Ganassi Racing, hvor han skal være holdkammerat med 2007 Indy 500 vinderen og IndyCar mester, Dario Franchitti.
Mange spår Montoya en god sæson i 2008, hvor målet for ham vil være at kvalificere sig til ”The Chase”, og så se hvordan det går derefter. Montoya skal blive spændende at følge specielt på de 2 ”road courses”, Watkins Glen og Infineon.

De næste tests på Daytona foregår den 14. og 15. januar, hvor blandt andet de to nykomne kørere i NASCAR serien, Dario Franchitti og Sam Hornish Jr, skal teste.

De hurtigste tider fra Daytona testen:
Pl.KørerTeamMærkeMph.
1Kyle BuschJoe Gibbs RacingToyota188,494
2Matt KensethRoush Fenway RacingFord187,915
3Reed SorensonChip Ganassi RacingDodge187,915
4Jeff GordonHendrick MotorsportsChevrolet187,837
5Martin Truex Jr.Dale Earnhardt Inc.Chevrolet187,805
-AJ AllmendingerRed Bull RacingToyota187,805
7JJ YeleyHall of Fame RacingToyota187,359
8Casey MearsHendrick MotorsportsChevrolet187,344
9Kurt BuschPenske RacingDodge187,317
10Mark MartinDale Earnhardt Inc.Chevrolet187,309
11Greg BiffleRoush Fenway RacingFord187,207
12Carl EdwardsRoush Fenway RacingFord187,153
13Jimmie JohnsonHendrick MotorsportsChevrolet187,149
14Joe NemechekFurniture Row RacingChevrolet187,137
15Juan Pablo MontoyaChip Ganassi RacingDodge187,083
16David ReutimannMichael Waltrip RacingToyota187,067
17Travis KvapilYates RacingFord187,040
18Clint BowyerRichard Childress RacingChevrolet186,889
19Robby GordonRobby Gordon MotorsportsFord186,796
20Jacques VilleneuveBill Davis RacingToyota186,355
21Jeremy MayfieldHaas CNC RacingChevrolet186,339
22Elliot SadlerGillett Evernham MotorsportsDodge186,212
23Kyle PettyPetty EnterprisesDodge185,506
24Aric AlmirolaDale Earnhardt Inc.Chevrolet183,367
25Jason KellerGillett Evernham MotorsportsDodge182,775
26Kirk ShelmerdineRichard ChildressChevrolet182,541

Læs også:
2008.01.01 - 2008 NASCAR feltet næsten på plads
2008.01.03 - Sæsonstarten nærmer sig

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Jacques Villeneuve
  • Juan Pablo Montoya
  • Daytona

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde