DM Rally   03/11/07

Rallyfinale på hjemmebane
- for Kasper Nyman Andersen
Årets sidste afdeling af det danske mesterskab i rally køres lørdag d. 3. november i og omkring Bramming. Løbet på i alt 375 km hvoraf de 127 er hastighedsprøver.

Det er et meget krævende rally der bydes på i Bramming Motor Club. Vejenes beskaffenhed i sig selv giver de fleste udfordringer og at løbet køres her om efteråret giver lige en ekstra dimension, idet det kan blive alt fra skønt solskin til kraftig blæst og regnvejr, - og det kan skifte hele dagen og give forskellige betingelser for de forskellige rallykører.

”Jeg glæder mig til at køre løbet i Bramming”, udtaler Kasper Nyman. ”Jeg har ikke tidligere kørt på de hastighedsprøver som min egen klub har med i årets DM-løb,. Jeg kender beskaffenheden på prøverne og jeg ved derfor at det kræver sin mand at få hele ekvipagen med til slutrampen lørdag aften. Jeg er udmyg overfor opgaven, men vil alligevel give fuld gas fra morgenstunden”.

Kasper Nyman og co-driver Claus Kammersgaard ligger godt placeret i DM-sammenhæng i klassen. ”Vi skal igennem og naturligvis på en hæderlig placering”, fortæller Claus Kammersgaard. ”Men så kan vi også slutte på en plads i toppen af klassen, - hvilket er rigtig tilfredsstillende det første år vi deltager i DM i rally”.

Dansk Rally Club har en pokal i klasse 1600, hvor Kasper Nyman ligger på en delt første plads og lørdagens løb kan blive udslagsgivende for at det bliver en første eller anden plads. Ligeledes i Dansk Rally Clubs rallykørerpokal 2007 ligger teamet på en god 2. plads, her er der dog for langt op til første pladsen.

Følg hele løbet på rallyresult.dk.

Vivi Byrnel


Læs mere om:
  • Kasper Nyman Andersen
  • Bramming
  • 03/11/07 - Bramming - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde