Lørdagens BMC Rally skal som DM-finale ikke bare afgøre den indbyrdes rangliste mellem de bedste danske rallykørere. Det 375 km lange rally kommer også til at være afgørende for, om Danmark vinder guld. BMC Rally tæller som den sjette og sidste afdeling af Nations Cup i det internationale bilsports forbunds nordeuropæiske zone, hvor der tidligere er blevet kørt løb i Estland, Sverige, Letland, Litauen og Norge med så gode danske resultater, at Danmark har meget gode muligheder for at vinde den internationale turnering. Inden BMC Rally er de rød-hvide farver i front med syv points forspring til Finland, og med maksimalt ti points at køre om, skal meget derfor gå galt, hvis guldmedaljerne skal gå det danske landshold af hænde.
Fire danske mandskaber stiller ved BMC Rally op for de danske farver. Det er Klaus Bodilsen/Thomas Henriksen, Slangerup/Frederiksværk, og Tommy Larsen/Erika Hansen, Rønnede, der begge Mitsubishi Lancer, samt de to Volvo 240-mandskaber Martin Jensen/Thomas Jacobsen, Herlufmagle/Fakse, og Johannes Fraas/Mick Fraas, Vejby.
Klaus Bodilsen/Thomas Henriksen skal ved BMC Rally forsvare de danske farver i FIA North European Zone Nations Cup. (Foto: Morten Alstrup)
Det danske landshold kommer ved BMC Rally til at møde modstandere fra Finland, Litauen og Rusland.
Stillingen i FIA North European Zone Nations Cup (inden BMC Rally)
1. | Danmark | 31,0 p. |
2. | Finland | 24,0 p. |
3. | Letland | 22,0 p. |
4. | Litauen | 20,0 p. |
5. | Rusland | 9,0 p. |
6. | Norge | 5,0 p. |
| Estland | 5,0 p. |
8. | Sverige | 2,5 p. |
Bramming Motor Club Morten Alstrup Læs mere om: Bramming03/11/07 - Bramming - DM Rally |