DTC Cup   21/10/07

Martin slutter af med manér
Humøret er højt i Team Peugeot DTC Køge efter DM-finalen på FDM Jyllandsringen. Med en andenplads i finaleløbet i DTC Cuppen kørte Køge-køreren op til sit allerbedste.

“Det var skønt med en andenplads, virkeligt rart at slutte af med. Jeg havde en rigtig god weekend og kørte en god finale, hvor jeg den sidste del af løbet kunne presse godt på Jens Edman og Martin Jensen i Hondaerne. Men Accorderne er så hurtige ud af langsiden, så de kan bare trække væk fra mig. Så hjælper det ikke så meget, at jeg henter på dem i nedbremsningerne og gennem svingene,” siger Martin Pedersen om sin kamp med de to forankørende. Martin sluttede som nummer to i DTC Cuppen, ude af stand til at røre Tom Pedersen, der vandt alle tre løb.

“Vi har fundet god fart i bilen, hvilket vi også viste med resultaterne senest på Padborg Park. Det er bare ærgerligt, at det kommer så sent i sæsonen,” fortsætter Martin Pedersen, der faktisk havde store ambitioner for DM-finalen.


Martin havde en rigtig god weekend og kørte en god finale.
(Foto: Kim Igel)

“Vi havde vist alle forventet, at jeg skulle med i super-pole, for vi havde fundet syv-otte tiendedele af et sekund til kvalifikationen. Desværre havde de andre også rykket sig lidt, så vi sluttede lige udenfor,” siger Martin, der efter Last Chance-kvalifikationen skulle starte som nummer 16 sammenlagt.

“Jeg starter som nummer 16, men slutter som nummer 11. De placeringer, jeg vinder, tager jeg ved at lægge mig i det yderste spor for enden af publikumslangsiden og også rundt i Ford-kurven. I andet kvalifikationsløb slutter jeg som nummer 16 samlet, men det er også på de mest slidte dæk. Det var et ok løb, men havde bare ikke speeden med de dårlige dæk. De gode skulle vi gemme til finalen,” siger Martin Pedersen.

Martin Pedersen samler i finaleweekenden i alt 42 point, hvilket er det højeste, han har scoret endnu denne sæson. Det betyder, at Martin slutter på en samlet niendeplads i DTC Cuppen.

Team Peugeot DTC Køge


Læs mere om:
  • Martin Dyssegård Pedersen
  • Team Peugeot DTC Køge
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk