Polo Cup - DK   16/10/07

Kennie Frydkjær-Jensen blev mest vindende kører
Den nordsjællandske teenager tog sin tredje sejr i Volkswagen Polo Cup
Kennie Frydkjær-Jensen, Fredensborg, er en af flere nye kørere, der med Volkswagen Polo Cuppen har taget deres første skridt ud i den store motorsportsverden efter at have kørt gokart.

Det har til tider været en hård og svær proces, men søndag eftermiddag viste den nordsjællandske Netto-medarbejder, at lærepengene har været givet godt ud.

I den hvide Volkswagen Polo med startnummer 47 lagde Kennie Frydkjær-Jensen sig nemlig i front fra start, og støt og roligt fik han udbygget et forspring på næsten seks sekunder ved det ternede flag. Dermed sikrede han sig sin tredje sejr og blev dermed den mest vindende kører i premiereudgaven af Volkswagen Polo Cup. Men det blev også til en sammenlagt tredjeplads i en sæson, hvor der også var nye faldgruber og dermed nye ting, der skulle læres.


Kennie Frydkjær-Jensen vandt Valvoline DM-finalen og blev dermed den mest vindende kører i årets Volkswagen Polo Cup.
(Foto: Birger Vilén)

Trods sæsonens tredje sejr kunne Kennie Frydkjær-Jensen dog ikke gøre noget ved Jacob Ludvigsen, Århus, og Jørn Vestergaard, Esbjerg, der tog sig af de to forreste placeringer i mesterskabet. Jacob Ludvigsen var på forhånd sikker på mesterskabet, og da det tidligt i løbet lykkedes Jørn Vestergaard at passere Anders Byriel, Randers, lå det også fast, at sølvmedaljen ville gå til Vestjylland.

Årets sidste løb i Volkswagen Polo Cup på FDM Jyllandsringen viste atter, at kampen i Volkswagen Polo Cup er blevet tættere og tættere i takt med, at sæsonen er skredet frem og kørerne har fået mere og mere erfaring. I feltet lige udenfor top 3 var der således en hård kamp mellem Rasmus Klarskov, Kalundborg, Christoffer Østerby, Virum, og Claus Thorsen, Jyllinge, der endte med, at sidstnævnte kom på en rulletur og røg ud af løbet.

Flest overhalinger leverede Ronnie Bremer, Schweiz, dog. Fra en startposition i bageste række arbejdede den tidligere Champ Car-kører sig op igennem feltet, og da de 12 omgange var gennemført, indtog han en flot fjerdeplads.

Resultatet af heatet for Volkswagen Polo Cup:
Pl. Kører By Mærke Tid
1. Kennie Frydkjær-Jensen Fredensborg Volkswagen Polo 17:09,685
2. Jørn Vestergaard Esbjerg Volkswagen Polo 17:15,530
3. Anders Byriel Randers Volkswagen Polo 17:17,607

Slutstillingen i Volkswagen Polo Cup:
Pl. Kører By Mærke Point
1. Jacob Ludvigsen Århus Volkswagen Polo 106
2. Jørn Vestergaard Esbjerg Volkswagen Polo 90
3. Kennie Frydkjær-Jensen Fredensborg Volkswagen Polo 88
4. Christoffer Østerby Virum Volkswagen Polo 77
5. Rasmus Klarskov Kalundborg Volkswagen Polo 68
6. Jørgen Breinholt Virum Volkswagen Polo 62
7. Dennis Elgaard Farsø Volkswagen Polo 53
8. Frank Ludvigsen Beder Volkswagen Polo 48
9. Claus Thorsen Jyllinge Volkswagen Polo 45
10. Anders Fjordbach Aalborg Volkswagen Polo 30
11. Johnny Pedersen Køge Volkswagen Polo 24
Per Torben Olsen Herfølge Volkswagen Polo 24
13. Jesper Laugesen Århus Volkswagen Polo 22
14. Kim Holmgaard Aalborg Volkswagen Polo 17
15. Nicholai Sørensen Sindal Volkswagen Polo 16
16. Christoffer Nygaard Hobro Volkswagen Polo 15
Anders Byriel Randers Volkswagen Polo 15
18. Joachim Stephansen Sdr. Omme Volkswagen Polo 13
Claus Frøkjær-Lorendsen Luxembourg Volkswagen Polo 13
Ronnie Bremer Schweiz Volkswagen Polo 13
21. Roland Poulsen Padborg Volkswagen Polo 9
22. Karsten Lemche Allerød Volkswagen Polo 6
Lizette Peetz-Olsen Lille Skensved Volkswagen Polo 6
24. Steen Nielsen Randers Volkswagen Polo 4
Robert Leth Klampenborg Volkswagen Polo 4
Pia Bach Viborg Volkswagen Polo 4
Steen Værnholt Vig Volkswagen Polo 4
28. Ole Lindgaard Odder Volkswagen Polo 2
Karsten Ree Vedbæk Volkswagen Polo 2

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jacob T. Ludvigsen
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Polo Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk