DM Rally   14/10/07

Munk på Bornholm
Eftersom Henrik Munk Hansen ikke har kørt hele DM sæsonen i år, var det en fornøjelig fornøjelsestur til DM3 – Peugeot Rally på Bornholm i midten af september - Henrik havde sammen med co-driver Marjolein Kustermans.

Her opnåede de en placering som 35 generelt, og 4 (2) i klassen for 1400-2000 ccm standardvogne. Henrik brugte løbet som en slags træning, for at holde formen ved lige mellem 5. og 6. afdeling af det hollandske mesterskab, som er det Henrik har valgt at satse på i år. Udover træning var det et glædeligt gensyn med øen i motorsportssammenhæng, da Henrik forlod formandsposten for Bornholms Motorsport for over 12 år siden, netop med henblik på at køre rally i udlandet.

Nu gælder det så netop udlandet, da næste løb i Henrik’s kalender er Nederland Rally i Barneveld, Holland, lørdag den 13. oktober. Løbet er ikke så stort, men derimod så kompakt, som det kan blive. 112 biler er på tilmeldingslisten, og kørerne skal totalt ud på 207 km, hvoraf de 122 km er hastighedsprøve, fordelt på 5 prøver, der hver skal køres 2 gange. Alt dette vel og mærke med start første bil kl. 13.00 lørdag den 13. oktober og mål for 1. bil 19.20.

Til dette løb har Henrik fået ”lokal” assistance i form af co-driver Laurent Cecilion, der som navnet måske antyder, er franskmand, men bosat i Holland. Henrik har tidligere haft glæden af at have Laurent ved sin side, nemlig ved ExoticGreen Rally i juli måned, også i Holland.

Såfremt det lykkes at fuldføre ikke blot dette løb, men også finaleløbet Euregio Rally i begyndelsen af november måned, opnår holdet derved placering i Rally Clinic Dutch Open som består af 3 mesterskaber; Generelt, Standardvogne og F2 (forhjulstrukne biler op til 2000 ccm), samt West Euro Cup og ECA Cup. Desuden kan resultaterne medregnes til Dansk Rally Club’s Rally Cup 1600, som Henrik Munk Hansen pt. fører.

Rallyinfo


Læs mere om:
  • Henrik Munk Hansen
  • Bornholm

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk