DM Rally   03/10/07

DM 4 blev en våd affære
Odder og omegn lagde arealer til da fjerde afdeling af DM serien i rally blev afviklet lørdag den 29 september. Løbet bød på 8 hastighedsprøver der tilsammen var på 110 km og de glatte, våde og vanskelige prøver krævede alt fra de 67 deltagende teams.

Samlet vinder blev Morten Karl i Mitsubishi 8 MR 4WD. Martin Johansen kørte sin Suzuki Swift super 1600 ind på en tredjeplads i klassen efter problemer med det vanskelige føre undervejs.

Martin Johansen var på forhånd godt klar over at det blev en svær opgave at følge de store 4WD biler på de meget hurtige veje omkring Odder. Og traditionen tro, må man desværre sige, blev det igen et regnvejrsløb så det gjorde ikke oddsene bedre. Nu har vi haft regnvejr i 3 af de 4 DM afdelingen så det er vi efterhånden lidt trætte af, specielt hvor vi ikke har fundet de vise sten med vores opsætning til regnvejr siger Martin Johansen før starten lørdag morgen.


Vejene omkring Odder gav kørerne på store udfordringer.
(Foto: Suzuki Motorsport Danmark)

Suzukiholdet starter forsigtigt ud på de ekstremt våde og glatte veje.
Martin Johansen: Det er helt vildt glat og uforudsigeligt med vand i svingene og meget glatte passager der er svære at lokalisere på forhånd så vi føler at vi lister rundt på prøverne, men efter 4 prøver er vi bedste 1600 bil og næsthurtigste 2 hjulstrækker kun overgået af Tim Svanholt i Golf Kitcar.

At prøverne var vanskelige kunne ses i at der efter prøve 4 allerede manglede 8 biler i feltet.

Efter prøve 4 sætter regnvejret for alvor ind og det styrtregner resten af dagen.

Var prøverne glatte før er det ikke at regne for nu – der stod vand over alt og kom man lidt væk fra vejen sad bilen uhjælpelig fast.
Det må Martin Johansen og Finn Thomsen sande da de i en nedbremsning kommer noget der ligner 30 cm for langt, men nok til at bilen sidder fast. Der er ikke nogen brugbar hjælp i nærheden så Finn må ud og skubbe bilen fri – ikke noget det giver en specielt god tid.
Resultat! 1 minut mistet.

Holdet dropper fra 5 – 7 pladsen generelt og har ingen mulighed for at køre det tabte ind igen så resultatet bliver en tredjeplads i klassen.
At det var et meget vanskelige rally kunne ses i at kun 37 af 67 biler kom i mål.

Dagen suveræne vinder blev, som ved de 3 andre afdelinger, Morten Karl, der derved sikrede sig DM-titlen allerede inden sidste afdeling. Suzuki Motorsport ønsker Morten Karl tillykke med titlen.

Næste gang Suzuki Motorsport skal i action er til Kør Med De Kendte 26 – 28 oktober i Herning Hallerne.

Resultat: 1. Morten Karl Mitsubishi Evo 8 MR
2. Christian Jensen Subaru Impreza
2. Karl Åge Jensen Subaru Impreza

7. Martin Johansen Suzuki Swift Super 1600

Suzuki Motorsport Danmark
Finn Thomsen


Læs mere om:
  • Aarhus
  • 29/09/07 - Aarhus - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk